Lagermedarbejdere med GMP-erfaring søges til FUJIFILM Diosynth Biotechnologies Denmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med lager og logistik fra GMP-miljø, og kunne du tænke dig at være del af en virksomhed i rivende udvikling? Så er denne mulighed måske lige noget for dig!

Om stillingen
Vi søger nye kollegaer til vores lager i Hillerød. Du skal have solid lagererfaring, helst inden for biotek, medicinal- eller tilsvarende branche. Opgaverne består af blandt andet:

  • Varemodtagelse
  • Registrering i SAP
  • Klargøring af varer til produktionen og pakning
  • Forsendelse af varer og prøver fra sitet

Du skal på daglig basis kunne mestre kommunikation internt såvel som eksternt samt sikre, at alle GMP-procedurer overholdes.

Om teamet

I øjeblikket er der mulighed for at blive en del af teamet enten på vores Daghold eller vores Nathold. De består på nuværende tidspunkt af henholdsvis 9 medarbejdere på Daghold, 3 medarbejdere på Aftenhold og 2 medarbejdere på Nathold. Alle teams sikrer en rettidig og korrekt udførelse af alle lager-aktiviteter i henhold til GMP.

Arbejdstiderne er fastlagte og vil være følgende:

Daghold: mandag til fredag fra klokken 06:30-14:30 med én weekend hver 4 uge (37 timers arbejdsuge)

Nathold: mandag til torsdag fra klokken 23:00-07:00

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har:

  • Fuld GDP-forståelse med en solid GMP-viden
  • Erfaring indenfor lager og logistik, gerne med både varemodtagelse og forsendelse
  • Kendskab til IATA og ADR
  • Et truckcertifikat, som du har anvendt aktivt i tidligere stillinger. Du skal kunne køre med stabler, og smalgangtruck
  • Flair for IT, skannere og lagersystemer - gerne erfaring med SAP
  • En god portion nysgerrighed og lyst til løbende at forbedre produktionens processer
  • Et stærkt servicegen og er løsningsorienteret både over for kollegaer og interne samarbejdspartnere
  • Stærke kommunikationsevner på engelsk og dansk

Personlige færdigheder
Du vil blive del af et engageret team, hvor der lægges vægt på, at du er positiv, ligetil, imødekommende og du forstår vigtigheden af godt teamwork. Desuden er du beslutsom, og du er i stand til at prioritere egne opgaver og nå dine deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Du arbejder ansvarsfuldt selv i et hektisk miljø, og du ser løsninger frem for problemer. Du er god til at danne dig et overblik, kan identificere problemer og er i stand til at løse dem selvstændigt hvis nødvendigt.

Vi tilbyder
En arbejdsplads i rivende udvikling med et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på karriereudvikling. Vi har multikulturelle teams fra hele verden, som stræber efter de bedst mulige driftsmæssige resultater.

Vi har kantineordning, motionsrum, adgang til fysioterapi og en attraktiv løn-, pensions- og bonus ordning. Derudover tilbyder vi en sund og røgfri arbejdsplads på vores site i Hillerød.


Din ansøgning

Lyder som det som noget for dig? Så vil vi opfordre dig til at sende dit CV og en motiveret ansøgning på stillingsopslaget hurtigst muligt.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende, og annoncen bliver taget ned så snart, vi har besat stillingerne.

Tiltrædelse i stillingerne vil være snarest muligt.

FLAIR – tidligere Adecco – varetager rekrutteringsprocessen, så skulle du have spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Staffing Consultant, Katrine Liljedahl på telefonnummer: 38 38 70 05.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

FLAIR - tidligere Adecco, Falkoner Alle, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926837

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet