Ledende sektionschefer søges til spændende ledelsesopgaver i Enhed for Praksisadministration i Region Hovedstaden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to sektionschefer til nyoprettede sektionschefstillinger i Enhed for Praksisadministration i Region Hovedstadens Center for Sundhed.

Anser du medarbejdertrivsel som en af dine vigtigste ledelsesopgaver? Kan du se dig selv som lederen, der sammen med medarbejderne understøtter drift og udvikle praksissektoren i regionen? Ønsker du at være med til at præge vigtige strategiske dagsordner i sundhedsvæsenet, indgå i stærke samarbejder på tværs af organisationer? Så er det dig, vi gerne vil have fat i.

Hvem er vi
Enhed for Praksisadministration er en del af Center for Sundhed i Region Hovedstaden. Enheden er nyligt etableret gennem en sammenlægning af to enheder og består af ca. 40 medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund. Enheden varetager et bredt opgavefelt, herunder sekretariatsbetjening af overenskomstnedsatte samarbejdsudvalg på praksisområdet, samarbejde med praksissektorens faglige organisationer og repræsentanter, afregning til yderne, som arbejder under overenskomst med regionen (praktiserende læger, psykologer, speciallæger, fodterapeuter, kiropraktorer, fysioterapeuter og tandlæger), kontrolopfølgning på udbetalte regninger, implementering og drift af overenskomstaftaler på praksisområdet samt mange andre spændende opgaver på praksisområdet.

Hvad søger vi?
Vi har et stort fokus på at sikre, at der er tilgængelig og nærværende ledelse for alle medarbejdere. Derfor søger vi to sektionschefer, som skal indgå i enhedsledelsen sammen med enhedschefen og bidrage til at varetage den samlede ledelse af enheden. Sektionscheferne vil få personaleansvar for udvalgte teams i enheden. Som sektionschef vil du være faglig- og personale leder for ca. 15 medarbejdere.

Den endelige sammensætning af opgaveporteføljen for de to sektionschefer besluttes ud fra en vurdering af de samlede kompetencer indenfor enhedsledelsen. Det ligger dog fast, at den ene sektionschef får personaleansvar for afregningsteamet, som varetager afregning og administration af praksissektoren i Region Hovedstaden, mens den anden sektionschef får personaleansvar for controllerteamet, som varetager dataopgaver, sagsskrivning til politiske udvalg samt efterkontrol af udbetalte regninger til praksissektorens ydere. Dertil vil være andre opgaver indenfor økonomi- og regnskab, tandlægeområdet, budgetopgaver, laboratoriebetjening af praksissektoren m.v., som placeres i ledelsesteamet alt efter kompetencer og udviklingen i den regionale opgaveportefølje.

Det er vigtigt for os, at du som sektionschef i Enhed for Praksisadministration kan se dig selv som en del af et nyetableret ledelsesteam med en erfaren enhedschef og to nye sektionschefer, hvor samarbejdet skal opstartes og udvikles, ligesom du skal kunne trives med, at opgaveporteføljen sammensættes fleksibelt og justeres ift. kompetencer og den løbende udvikling på sundhedsområdet. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med personaleledelse, men vigtigst er det, at du kan se dig selv i Region Hovedstadens værdier ”Tillid”, ”helhedssyn”, ”åbenhed” og ”professionalisme”. Du skal ønske at indgå i ledelsen af et komplekst og strategisk opgaveområde, hvor der samtidig er en stor driftsopgave, som løbende skal udvikles.

Jobbet som sektionschef stiller krav til helhedssyn, prioritering og forståelse for sundhedsvæsenet og regionens rolle i samarbejdet med praksissektorens interessenter. Det er derfor vigtigt, at du har en veludviklet strategisk sans for at finde gode løsninger og kompromisser og kan bane vej for et stærkt samarbejde såvel internt i organisationen som over for eksterne samarbejdspartnere. Som sektionschef vil du bl.a. skulle kvalitetssikre faglige notater og politiske sager og repræsentere regionen i forskellige fora. Området er præget af løbende implementering af forskellige overenskomster og aftaler, og du skal være komfortabel med at træffe beslutninger på sager med stor kompleksitet og juridiske perspektiver.

Som sektionschef får du ansvar for sektionens opgaveløsning, personaleledelse og medarbejderudvikling, herunder afholdelse af MUS. Du skal regne med spidsbelastninger og travle perioder, men der er også fokus på, at der skal være en god balance mellem arbejdsliv og fritid.

Du vil blive del af en ledelsesgruppe i Center for Sundhed som består af ti sektionschefer, syv enhedschefer og en direktør. Du vil referere til enhedschef Line Sønderby Christensen.

Hvem er du:

  • Du har en akademisk og/eller administrativ baggrund og har kendskab til praksisområdet. Det vil være en fordel, hvis du har indsigt i praksisområdets overenskomster og relevant lovgivning samt regionernes fælles afregningssystem LUNA.
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med personaleledelse, og du udøver tillidsbaseret ledelse med fokus på trivsel og medarbejderudvikling. Du er/vil være en omsorgsfuld chef, der har blik for, hvad situationen og den enkelte medarbejder har brug for.
  • Du kan sammen med resten af enhedens ledelsesteam sætte strategisk retning for arbejdet med praksissektoren og bidrage til at udvikle driftsopgaverne.
  • Du kan begå dig i en politisk styret organisation og omsætte politiske og administrative beslutninger til konkrete indsatser.
  • Du kan træffe beslutninger og håndtere stor kompleksitet i sagerne.
Hvorfor skal du vælge os?

  • Enheden har vigtige, spændende og alsidige arbejdsopgaver, der løses i samarbejde på tværs af teams, faggrupper, enheder og regioner, inden for et område i løbende udvikling.
  • Dygtige, engagerede medarbejdere, der lægger stor vægt på faglighed og kvalitet i opgaveløsningen.
  • En arbejdskultur, hvor samarbejde og sparring er en integreret del af arbejdsdagen, og hvor medarbejderværdierne ”Tillid”, ”Åbenhed”, ”Helhedssyn” og ”Professionalisme” er fundamentet i opgaveløsningen og ledelsesstilen.
  • En mulighed for at blive en del af et ledelsesteam med fokus på gensidig sparring. Vi tilbyder relevant lederuddannelse i Region Hovedstadens ledelsesudviklingsprogram.
Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at ringe til enhedschef Line Sønderby Christensen på tlf. 21 73 31 05.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på overenskomstvilkår og ud fra de aftaler, der er indgået mellem regionen og de relevante overenskomstmæssige parter.

Vi ønsker så vidt muligt stillingerne besat pr. 1. november 2024.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 1. september 2024

Ansættelsessamtaler afholdes d. 4. og 6. september samt den d. 12. og 13. september (1. og 2. runde).

I ansøgningen bedes du angive, om du særligt er interesseret i den ene eller den anden sektionschefstilling, eller om du ønsker at komme i betragtning til begge stillinger.



Region Hovedstadens hospitalsvæsen er Danmarks største. Det består af 6 somatiske hospitaler og et psykiatrisk hospital. Hvert år har de somatiske hospitaler ca. 3 mio. patientbesøg, og ca. 400.000 indlæggelser og udfører over 225.000 operationer. Det svarer til, at der hver dag behandles ca. 13.000 patienter på regionens somatiske hospitaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098619

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet