Med sundhedsreformen er der besluttet en ny struktur og opgaveløsning i det nære sundhedsvæsen. Tiden kalder på nytænkning - nye og mere sammenhængende forløb, hvor regionerne i højere grad får ansvaret for borgerne og patienters sundhed både på hospitalet og i de nære sundhedstilbud.I de kommende år skal vi overtage nye opgaver fra kommunerne, og vi skal løse opgaverne i det nære sundhedsvæsen med andre og flere redskaber, end vi har i dag.
Vores gode enhedschef på området har fået nyt job, og vi søger derfor en ny til at stå i spidsen for denne højt prioriterede opgave. Vi har brug for en chef, som er en dygtig leder, og som kan skabe et stærkt samarbejde med kommuner, hospitaler, praktiserende læger m.fl. Du forventes at gå nysgerrigt og dialogorienteret til opgaven med et samtidigt blik for at få skabt resultater, der giver værdi. Opgaven kræver god og tydelig ledelse samt en vilje og lyst til at skabe og lede forandringer i fællesskab med andre.
Du bliver bindeled mellem det politiske system og sundhedsvæsenet i en central administrativ rolle. Du skal understøtte koncerndirektionen og sammen med dem være med til at udvikle det nære sundhedsvæsen. Ligesom du skal have en god portion politisk forståelse og kunne navigere i politiske og administrative beslutningsprocesser
Opgaven
Du vil blive ansvarlig chef for 50 dygtige, engagerede medarbejdere Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen (DNS) og to sektionschefer i enheden. Enheden har en bred opgaveportefølje som rummer både tværsektorielt samarbejde, praksisplanlægning og innovation.
Af enhedens opgaver kan bl.a. nævnes:
- Sekretariatsbetjening af flere politiske og administrative udvalg både i regionen og tværsektorielt.
- Understøttelse, udvikling og implementering af strategier for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder også digitale løsninger og behandling uden for hospitalet.
- Understøttelse af arbejdet med at modernisere fremtidens ambulatorier, hvor formålet er at omstille patientforløb med udgangspunkt i klog prioritering, mere digitale forløb og den enkelte patients ønsker og behov.
- Opgaver relateret til sundhedsklynger og sundhedsaftaler mellem regionen og de 29 kommuner i regionen.
- De nye opgaver, der følger med sundhedsreformen fra kommunerne til regionerne, herunder bl.a. 96 timers behandlingsansvar, hjemmebehandlingsteams m.m.
- Understøttelse af innovationsområdet, herunder regionens innovationsboard samt facilitering og prioritering af innovationsidéer og innovative samarbejder.
- Opgaver relateret til forebyggelse og lighed i sundhed.
- Praksis- og kapacitetsplanlægning på praksisområdet samt rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i almen praksis.
- Opgaver relateret til telesundhed, data og digitalisering.
Dine kvalifikationer
Som enhedschef for Det Nære Sundhedsvæsen vil du blive en del af spændende og travl organisation, hvor du får mulighed for sætte et præg på fremtidens sundhedsvæsen. Du vil skulle deltage i en række eksterne samarbejdsfora, og det er derfor vigtigt, at du har en veludviklet sans for at finde gode løsninger og kompromisser. Du forventes at være synlig og eksponeret på tværs af organisationen, i regionen og nationalt.
Vi forventer desuden, at du:
- Har erfaring med det nære, sammenhængende sundhedsvæsen og indsigt i det komplekse samspil mellem hospitaler, praksissektoren og det kommunale sundheds- og ældreområde
- Er en erfaren leder med fokus på at understøtte, sparre med og udvikle andre samt med blik for det gode arbejdsmiljø
- Har stor politisk, organisatorisk og strategisk forståelse
- Har et godt blik for samarbejdsmuligheder og er nysgerrig efter at øjne potentialer
- Har en evne og vilje til at skabe forandringer og resultater i tæt samarbejde med andre
- Har en relevant, lang videregående uddannelse - gerne samfundsfaglig eller sundhedsfaglig
Center for Sundhed er en del af Region Hovedstaden, som er Danmarks største region. Som følge af Sundhedsreformen vil Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2027 blive lagt sammen til en ny Østdansk region. Den nye region bliver en af Danmarks største arbejdspladser. Der er en klar forventning om et løbende og tæt samarbejde med Region Sjælland om løsninger på området i tiden frem mod sammenlægningen, som du også vil skulle spille ind i.
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. april eller 1. maj 2025
Ansættelse sker i henhold til den regionale aftale for chefer.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er søndag den 23. februar 2025.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 25. februar om formiddagen. Der afholdes evt. 2. runde samtaler herefter, hvor der vil indgå en test.
Du får flere oplysninger hos Direktør for Center for Sundhed Charlotte Hosbond, tlf. 25219818 eller Kons. Sekretariatschef Gritt Basse, tlf. 23246370.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2e7cb477-8576-4a8d-b35b-96f25de082b0