Ledig stilling som overlæge i onkologi og palliativ afdeling på Nordsjællands Hospital

dato

En attraktiv og udfordrende stilling som overlæge i Onkologisk og Palliativ Afd. Nordsjællands Hospital er ledig til besættelse 1/3 2025 eller snarest derefter.

Vi søger en overlæge der vil være med til at fortsætte det succesfulde arbejde for vores patienter med colon cancer. Som overlæge på afdelingen er du rollemodel for alle øvrige ansatte og skal bidrage til trivsel, udvikling, forskning, uddannelse og høj klinisk kvalitet.

Afdelingen er i gang med en digital transformation og har et ønske om at styrke klinisk IT i hverdagen som led i forberedelsen på udflytning til Nyt Hospital Nordsjælland. Derfor vil særlige kompetencer inden for disse områder vægtes højt, herunder evnen til formidling. Det er også vigtigt med indgående kendskab til Sundhedsplatformen og lyst til at arbejde med vedligeholdelse af afdelingens præferenceliste samt smartphrases.

Faglige Kvalifikationer

  • Uddannet speciallæge i klinisk onkologi
  • Interesse og gerne erfaring inden for colon cancer
  • Interesse for faglig udvikling og udviklingsarbejde
  • Superbruger inden for Sundhedsplatformen
  • Aktivt medlem i DCCG, med erfaring i retningslinjearbejde
Personlige kvalifikationer

  • Gode samarbejdsevner
  • Personlig integritet
  • God kommunikator over for såvel personale som patienter
  • Positiv tilgang til arbejdet og kolleger


Om Onkologisk Palliativ Afdeling

Onkologisk Palliativ Afdeling, Nordsjællands Hospital, tilbyder medicinsk behandling af brystkræft, tyktarmskræft og lungekræft. Behandlingen sker i tæt samarbejde med de henvisende afdelinger, hvor planlægningen af behandlingen sker ved de multidisciplinære konferencer og sædvanligvis gennem pakkeforløb.

Onkologisk Palliativ Afdeling består af et ambulatorium, hvor der dagligt møder ca. 60-70 patienter til behandling og kontrol. Dertil et onkologisk sengeafsnit med 16 sengepladser samt en palliativ enhed med 10 senge (beliggende i Frederikssund).

På sengeafsnittet er indlagt onkologiske patienter, enten til kemoterapi eller til behandling af komplikationer.

Den palliative enhed beliggende i Frederikssund har en udekørende funktion. I samarbejde med fysioterapien tilbyder afdelingen rehabilitering i form af fysisk træning på hospitalet. Endvidere er der til afdelingen ansat psykolog og tilknyttet socialrådgiver, diætist, præst og ergoterapeut.

Onkologisk Palliativ Afdeling er stadig under forandring og gruppen af speciallæger forventes at bidrage til denne udvikling med initiativ og stort engagement. Uddannelse har en ganske særlig status i afdelingen og vi uddanner introduktionslæger og læger i hoveduddannelse. Fremadrettet skal satsningen på forskningen også øges betydeligt.

Ansøgningsfrist

Fredag den 24/1 2025.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Thomas Broe Christensen 20 12 07 37.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/db4be98f-3519-4d45-9101-c01e81a5d8d6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet