Ledig stilling som Pædagog i Vækst i Hillerød kommune - Bliv en del af Birgitte Gøye Børnehus teamet!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du pædagog og har lyst til at være en del af en institution i vækst? Vil du være med til at udvikle ny kultur og et godt børneliv? Vil du være en del af et hold der sammen skal sætte retningen for et dagtilbud i Hillerød kommune?
Ja, så er det muligvis lige dig vi leder efter.

Om Birgitte Gøye Børnehus
Birgitte Gøye er et dagtilbud der huser 1 vuggestue med 12 børn, 1 børnehavestue med plads til 20 børn, og 2 stuer §83 med plads til 8 børn på hver stue. Vi har en stor og rummelig legeplads med mange muligheder. Institutionen udbygges med 5 stuer mere hen over sommeren.

Birgitte Gøye huser et godt og velfungerende team, hvor høj faglighed og godt arbejdsmiljø bliver prioriteret højt. Vi er meget optagede af børnekultur, barnets udbytte af dagen i institutionen, samt dannelse. Derudover vil vi fremadrettet komme til at beskæftige os med det neuroaffektive.

I Birgitte Gøye er fællesskaber, venskaber og medejerskab højt på dagsordenen og er derfor en naturlig del af vores, og børnenes hverdag, og vi sigter konstant efter at skabe gode og lige deltagelsesmuligheder for alle børn. Det er vigtigt at børnene oplever sig som en del af Birgitte Gøye Børnehus og ikke som et barn I Birgitte Gøye Børnehus.

Vi har pt. en åben stilling i vores børnehave samt vuggetue og søger derfor efter dig som godt kunne tænke sig at være med til at forme og udvikle vores praksis samt være en del af vores fantastiske team.

Hvad søger vi?
Birgitte Gøye søger dig, som er dedikeret pædagog med engagement og lyst til at arbejde i et team, hvor bl.a. fællesskabet og børneperspektivet er i fokus. Vi søger dig, der er fagligt funderet, og som sammen med børn, kollegaer og forældre vil være nysgerrig på de input vores hverdag beriger os med. Det er vigtigt at du har gode samarbejdsmæssige kompetencer og er optaget af at styrke det gode samarbejde i eget team. Men også på tværs af stuerne og afdelinger, og med forældrene.

Vi leder efter dig som…

  • er uddannet pædagog
  • har en anerkendende tilgang til børn og er bevidst om hvordan vi bruger sproget i daglig tale
  • leder efter løsninger frem for problemer
  • Kan tænke ud af boksen og se muligheder i alternative løsninger
  • vil arbejde positivt med beslutninger truffet i fællesskab
  • kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre
  • er fleksibel og kan hjælpe andre ved behov
  • har et godt overblik
  • er velformuleret både sprogligt og skriftligt
  • er vant til at bruge IPads og computer som arbejdsredskab
  • er glad for at lære nyt, samt kan håndtere forandringer positivt.

Du kan glæde dig til at blive en del af os
Dagtilbud Børn i Hillerød kommune er kendetegnet ved ambitiøs pædagogisk faglig udvikling. Vi har fokus på børnenes trivsel, relationer, fordybelse, nysgerrighed, leg og læring. Vi arbejder ud fra, at alle børn skal have en ven i fællesskabet og støtter op om, at børn udvikler sig og lærer i fællesskabet. Dette forpligter os voksne, til at have fokus på, at vi er rollemodeller og vores handlinger betyder noget for, hvordan børnene agerer, en begejstret fremtoning smitter.

Stillingerne er til besættelse 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt, og er på 37 timer. Arbejdstiden fordeler sig inden for institutionens åbningstider. Aftenmøder skal medregnes.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

I henhold til vedtagne regler vil der blive indhentet offentlig straffeattest og børneattest, på den kandidat som anbefales til stillingen.

Ansøgninger skal uploades via denne side. Ansøgninger på mail tages ikke i betragtning.

Hvis du har lyst til at vide mere
kan du kontakte daglig leder Stine Larsen på mail eller på telefon 72 32 43 82 og aftale nærmere. Du kan også læse mere på https://birgittegoyebornehus.aula.dk/

Vi ser frem til at høre fra dig.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Birgitte Gøye Børnehus, Roskildevej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092253

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet