LNyoprettet stilling som PA’er: tovholder og sparringspartner for ledelsen på stor hospitalsafdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi leder efter en personlig assistent for afdelingsledelsen for Ortopædkirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Din rolle vil være at understøtte ledelsen, der tæller en chefsygeplejerske og en cheflæge, i driften af en stor afdeling på cirka 220 medarbejdere. Du vil skulle spille os stærke, samle trådene og hjælpe med at have det administrative overblik. Det vil du gøre gennem god ledelsesbetjening, som vil indebære alt fra at løse organisatoriske opgaver til at fungere som sparringspartner for os.

Halvdelen af dine opgaver går ud på at bidrage til vores strategiske udvikling, og halvdelen indebærer at løse en bred palet af opgaver inden for sekretariatsbetjening. Du vil derfor både komme til at fordybe dig i komplekse sager, ligesom du må forvente at skulle tage dig af en række faste sekretariatsopgaver. Kan du se dig selv have et tæt samarbejde med ledelsen og jonglere med alt fra at styre kalendere, lave dagsprogrammer for læger, forberede oplæg, følge op på beslutninger og sparke udviklingsprocesser i gang, så læs med her.

Det er en fordel at kende til sundhedsvæsenet og dets forskellige organisatoriske spillere. Måske har du en baggrund i sundhedsvidenskab, sundhedsadministration eller noget helt tredje. Stillingen som personlig assistent er nyoprettet, og du kan til en vis grad være med til at forme den selv.


Om udviklingsarbejdet
Sundhedsvæsenet går en fremtid i møde, som kalder på mod til at omprioritere, omfordele os og tænke nyt. Du vil fungere som sparringspartner for afdelingsledelsen, og med din organisatoriske tæft vil du bidrage til udvikling, forandringsprocesser og -indsatser med innovative løsninger.

Vi har brug for en personlig assistent, der kan hjælpe os med at sætte ramme og retning og understøtte os i at træffe de rigtige beslutninger. Du vil skulle hjælpe med at planlægge møder og at forberede oplæg og præsentationer for afdelingsledelsen. Du er nysgerrig, reflekterende og stiller spørgsmål ved, hvordan vi plejer at gøre tingene.

Vi nærmer os desuden flytningen til Nyt Hospital Nordsjælland i 2026, og i den forbindelse vil du også spille en væsentlig rolle både i forbindelse med strategien og effektueringen af flytningen.


Om administrationsarbejdet
Sideløbende med udviklingsopgaverne vil du have en koordinerende rolle, hvor din sans for grundighed og struktur bringes i spil.

Som personlig assistent for afdelingsledelsen er din rolle at varetage opgaver for lederne, så de kan fokusere på strategiske ledelsesopgaver. Du besvarer telefonopkald og e-mails på vegne af lederne. Du styrer kalendere (over en til tider hektisk hverdag) og organiserer aftaler, ligesom du gennemgår fakturaer, står for indkøb af it-udstyr og håndterer serviceklager.

Du vil desuden få et delegeret driftsansvar for cheflægen i forhold til dagsprogrammer, håndtering af sygefravær, ansættelsesprocedurer for nyansatte læger, kursustilmeldinger og introprogrammer.


Om Ortopædkirurgisk Afdeling
Vores nye personlige assistent bliver en del af stabskontoret på hospitalet i Hillerød, som tæller en lønkonsulent og en kommunikationskonsulent. Vi sparrer med hinanden og prioriterer, at det skal være rart og sjovt at gå på arbejde. På kontoret håndterer vi en bred vifte af opgaver, hvilket kan indebære, at vi fra tid til anden må springe til og løse ad hoc-opgaver, der opstår pludseligt.

Som person har du en god energi, er udadvendt og serviceorienteret over for den store berøringsflade af kollegaer, du får.

Vi har fået flere nye kræfter ombord og en ny ledelse inden for de seneste år. Det betyder, at vi er omstillingsparate og løbende afprøver nye arbejdsgange for at kunne udøve de bedste patientforløb. Som ledelse er vi åbne, nysgerrige og lydhøre – gode ideer og tiltag til fx arbejdsgange og procedurer er velkomne.

Selvom vi er en stor afdeling, har vi et trygt og varmt arbejdsmiljø, og vi prioriterer at have det sjovt, selvom der kan være travlt. Vi søger en god og faglig dygtig kollega, som bidrager til, at vi sammen skaber en attraktiv arbejdsplads for alle.


Løn- og ansættelsesforhold
Løn -og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og den relevante faglige organisation. Der er tale om en fast stilling på 30-37 timer om ugen.

Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Simon Serbian på 48296779 eller Chefsygeplejerske Jessie Hansen på 21793721.

Send os din ansøgning senest d. 22. april.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 25. april 2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021213

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet