Nyt fra Hillerød i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hillerød er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Tyveri fra køretøj, Slangerup

Anmeldelse kl. 07.10 af tyveri fra en Cat minigraver, som stod på Kratvej. Tyveriet var sket mellem torsdag den 27. juli kl. 14.00 og mandag den 31. juli kl. 06.10. Vinduet var brækket op og radio mv. var stjålet.

 

Bilist påkørte et træ, Hornbæk

En 27-årig mand fra Hornbæk mistede i går kl. 07.14 bevidstheden under kørsel, hvorefter han påkørte et træ. Han blev derefter kørt til tjek på nærmeste hospital. Ingen melding om personskade. 

 

Røveri mod Lidl, Hillerød

En 19-årig mand blev kl. 09.18 sigtet for røveri i Lidl i Centervænget. Efter, at han havde stjålet en flaske jägermeister, flygtede han fra stedet, hvor en butiksekspedient forsøgte at stoppe ham, men blev skubbet til side af den 19-årige mand. Beredskabspatrulje til stedet som fik ham anholdt.  

 

Butikstyveri, Kgs. Lyngby

To 16-årige piger blev kl. 16.06 sigtet for butikstyveri af make-up og tøj i Lyngby Storcenter på Lyngby Hovedgade. De havde gemt en pudder, en mascara, og en pensel til læberne, hvorefter de forlod forretningen uden at betale varerne. De sigtede havde ligeledes indfundet sig i en anden forretning i Lyngby Storcenter, hvor de sammen gemte to trøjer og to bh’er.
 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi