Hillerød er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Tyveri af brændstof, Værløse
Mellem torsdag klokken 18.30 og mandag klokken 07.00 blev der stjålet diesel fra tanken på en gravemaskine, som holdt på Rullebanen.Tyveri fra byggeplads, Hundested
Klokken 07.15 blev det anmeldt, at der mellem fredag klokken 13.30 og mandag klokken 06.30 var blevet stjålet et større antal terrassebrædder fra en byggeplads på J. Christiansensvej. Der var ligeledes stjålet nogle europaller, og en påhængsvogn var forsøgt stjålet, idet låsen var forsøgt skåret op.Færdselsuheld, Kgs. Lyngby
En 72-årig mandlig bilist fra Charlottenlund kørte klokken 08.33 ad Ermelundsvej i nordlig retning, hvor han i krydset ved Klampenborgvej foretog et venstresving. I den forbindelse påkørte han en 51-årig kvindelig cyklist fra Kgs. Lyngby, som cyklede ad Ermelundsvej i sydlig retning og skulle ligeud i krydset.
En patrulje kørte til stedet, hvor bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Der skete ikke umiddelbart større personskade, men cyklisten blev for en sikkerheds skyld kørt med ambulance til kontrol på hospitalet.
Tyveri fra personbil, Klampenborg
Klokken 09.23 indløb der anmeldelse on, at en ukendt gerningsperson havde stjålet en computer fra en personbil, som holdt parkeret på Springforbivej søndag mellem klokken 14.30 og 17.30. Indstigningen var sket ved opbrydning af dørlåsen.
Hærværk, Hørsholm
Klokken 09.24 blev det anmeldt, at der omkring klokken 02.15 var blevet udøvet hærværk mod en skønhedssalon på Hovedgaden, idet der var kastet brosten ind gennem vinduerne til stedet.
Kørsel i frakendelsestiden, Stenløse
En 39-årig mandlig bilist fra København blev klokken 11.40 standset af en patrulje på Frederikssundsvej. Her blev han bedt om at fremvise et gyldigt kørekort, hvilket han dog ikke kunne efterkomme, idet han havde fået frakendt førerretten. Han blev derfor sigtet for at køre bil på trods af dette.
Kørsel uden førerret, Kvistgård
På Helsingørmotorvejen standsede en patrulje klokken 11.42 en 49-årig mandlig bilist fra Helsingør. Han blev bedt om at fremvise et gyldigt kørekort, men da han ikke havde erhvervet sig førerret til køretøjet, kunne han ikke efterkomme anmodningen, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da det ikke var første gang, den 49-årige blev sigtet for dette, blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation.
Indbrud i lager, Hillerød
Klokken 12.31 blev det anmeldt, at der i løbet af weekenden havde været indbrud i et lager på Ægirsvej. Fra stedet blev der stjålet en større mængde bly og batterier.
Brand i skur, Birkerød
Klokken 13.27 indløb der anmeldelse om, at der var brand i et skur på Bistrupvej. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor slukningsarbejdet straks blev iværksat.
Branden opstod formentlig grundet brug af ukrudtsbrænder, og det kan ikke udelukkes, at husets beboer bliver sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.
Hærværk, Charlottenlund
En borger anmeldte klokken 14.52, at der var udøvet hærværk på hans bil, mens den havde holdt parkeret på Kystvejen mellem søndag klokken 19.30 og mandag klokken 12.30, idet vinduerne i den ene side af bilen var blevet knust og siden på bilen ødelagt.
Færdselsuheld, Frederikssund
Klokken 14.58 skete der et færdselsuheld i rundkørslen på J.F. Willumsens Vej ved Circle K, da en 73-årig kvindelig bilist fra Frederikssund påkørte en 16-årig mandlig knallertfører fra Jægerspris. En patrulje kørte til stedet, hvor bilisten blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Der skete ikke umiddelbart nogen personskade i forbindelse med uheldet.
Tyveri, Frederikssund
Klokken 15.22 blev det anmeldt, at der mellem søndag klokken 20.00 og mandag klokken 01.10 var blevet stjålet elektrisk værktøj fra et skur på Græsevej. Gerningspersonen havde skaffet sig adgang til skuret ved at opbryde en lås.
Klokken 17.06 indløb der anmeldelse om, at der var stjålet en presenning fra en trailer, som havde holdt parkeret på Græsevej mellem søndag klokken 18.00 og mandag klokken 08.00.
Grundet sammenfald i gerningstidsrum og –sted kan det ikke afvises, at der er tale om samme gerningsperson til de to tyverier.
Færdselsuheld, Kgs. Lyngby
En 28-årig mandlig bilist fra Hellerup kom klokken 15.50 kørende ad Helsingørmotorvejen i nordgående retning, hvor han påkørte en 33-årig kvindelig bilist fra Fredensborg, som bremsede op grundet kødannelse. Sammenstødet medførte, at den kvindelige bilist blev skubbet frem og derved påkørte en 33-årig kvindelig bilist fra Hørsholm.
Patruljer kørte til stedet, hvor vejen i en periode måtte afspærres, mens der blev ryddet op efter uheldet. Den 28-årige mandlige bilist blev af patruljen sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Der skete ikke umiddelbart nogen personskade i forbindelse med uheldet.
Butikstyve i storcenter, Kgs. Lyngby
To 16-årige, en ung kvinde og en ung mand begge fra Kgs. Lyngby, blev mandag eftermiddag sigtet for ved 16-tiden at have begået butikstyveri i Normal og H&M i Lyngby Storcenter.
Unge skabte uro, Charlottenlund
Klokken 18.17 kom en anmeldelse om, at nogle unge skabte uro og uorden ved et busstoppested på Rådhusvej, hvor de råbte skældsord mod andre borgere. Umiddelbart efter tog de unge dog bussen væk fra stedet.
Tyveri af diesel, Hillerød
Fra en bil, som holdt ved Netto på Hillerødholmsalle er der mellem søndag aften og mandag morgen klokken 09 stjålet diesel fra bilens tank.
Kørte uden kørekort, Hellerup
Mandag aften klokken 20.58 blev en 22-årig mand standset, da han kom kørende ad Hambros Allé. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han tidligere var frakendt sin førerret.
Gruppe af unge bortvist fra tog, Nivå
Flere patruljer måtte omkring klokken 22 køre til Nivå Station for at bortvise en større gruppe unge fra et tog. Inden de unge blev sendt væk, havde patruljerne en alvorlig samtale med de unge om deres opførsel.