Hillerød er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Lad-elcykler stjålet fra daginstitution, Birkerød
Mellem den 29.12.22, kl. 16.00 og 01.01.23 kl. 12.00 er der blevet stjålet to sorte el-cykler med lad med plads til seks børn fra en daginstitution på Nordvanggårdsvej i Birkerød. El-cyklerne stod aflåst i et metalskur, som var blevet brækket op. Tyveriet blev anmeldt kl. 10.18.
Butikstyveri, Kokkedal
En 46-årig kvinde fra Nivå blev kl. 10.25 taget for butikstyveri i Rema1000 på Egevangen i Birkerød.
Kørte i narkopåvirket tilstand, Frederikssund
En 27-årig mand fra Frederiksværk blev kl. 15.45 taget Ved Kilden i Frederikssund for at køre bil i narkopåvirket tilstand og for at være besiddelse af en større mængde hash. Manden er tidligere frakendt førerret til bil. Bilen blev beslaglagt på stedet.
Sigtet for narko, Farum
24-årig mand fra Farum blev kl. 18.00 sigtet for besiddelse af hash ved Nygårdterrasserne i Farum.
Brand i juletræ, Kgs. Lyngby
Der brød kl. 18.33 brand i et juletræ i en stuelejlighed på Høstvej i Kgs. Lyngby. Branden blev slukket, inden den spredte sig yderligere.
Indbrud på værksted, Nivå
Tirsdag kl. 19.01 brød ukendte gerningsmænd ind i et værksted på Åvænget i Nivå, hvor de stjal flere større genstande.
Konfiskerede joints og kokain, Frederiksværk
En patrulje sigtede tirsdag kl. 20.22 en 15-årig fra Melby og en 16-årig fra Frederiksværk for brud på lovgivningen om euforiserende stoffer, da de blev stoppet på Åsebro i Frederiksværk. De to drenge var begge i besiddelse af joints og kokain. Værger og sociale myndigheder er underrettet.