Nyt fra Hillerød i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hillerød er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Førte køretøj i påvirket tilstand, Hørsholm

En 45-årig mand fra Hørsholm blev tirsdag kl. 09.10 stoppet på Usserød Kongevej i Hørsholm. Manden testede positiv for euforiserende stoffer på narkometertesten, og blev derfor sigtet og anholdt for brud på loven om euforiserende stoffer. Manden blev kørt på hospitalet med henblik på at få udtaget en blodprøve, så den præcise påvirkningsgrad kan fastsættes.  

 

Kørte uden førerret, Fredensborg

Tirsdag formiddag kl. 10.05 blev en 32-årig mand fra Kokkedal stoppet på Helsingørvej i Fredensborg, hvor han blev sigtet for at føre et køretøj uden førerret.  

 

Overfaldet af nabo, Klampenborg

En 48-årig mand fra Klampenborg blev mandag kl. 12.43 overfaldet i dyrehaven af sin nabo, som han tidligere på dagen havde haft en kontrovers med. Naboen hoppede op på ryggen af forurettede og slog ham i baghovedet, men trak sig fra stedet da en ukendt person blandede sig i overfaldet. 

 

Mindre harmonikasammenstød, Kgs. Lyngby

Fire biler var tirsdag kl. 13.56 involveret i et harmonikasammenstød på Klampenborgvej i Kgs. Lyngby. Bilerne blokerede begge vejbaner frem til kl. 14.36, hvor den første bane blev lukket op. 

 

Butikstyveri, Hillerød

To 17-årige fra Hillerød blev i går kl 15:20 taget for butikstyveri i Bilka i Slotsarkaderne i Hillerød

 

Tyveri fra personbil, Holte

Højre rude i personbils fordør blev i går knust mellem kl. 15.00 og 16.00 på Øverødvej i Holte. Igennem den knuste rude blev der stjålet en taske fra bilen.

 

Tyveri fra personbil, Virum

Via knust rude i passagersiden blev der i går stjålet en taske fra en bil mellem kl. 14.30 og 15.30 på Kongevejen i Virum. 

 

Kørte uden lys på trailer, Skibby

Bilist kørte i går kl. 18:30 på Svanholm Allé i Skibby uden lys på hverken bil eller trailer.
Husk at sikre, at du har lys på bilen, når du kører ud!

 

Taget med joint, Frederikssund

En 23-årig mand fra Slangerup blev i går kl. 19:33 taget med en joint på Heimdalsvej i Frederikssund.

 

Sigtet for spirituskørsel, Birkerød

En 42-årig mand fra Lem blev i går kl. 20.21 anmeldt og senere sigtet for at køre spirituskørsel på Sandholmgårdsvej i Birkerød. Manden blev kørt til hospitalet for at få udtaget blodprøve. 

 

Butikstyveri, Helsingør

En 62-årig mand fra Helsingør blev i går kl 20.53 taget for butikstyveri i 365 Discount på Gurrevej i Helsingør.

 

Salg af hash, Frederikssund

En 16-årig mand fra Jægerspris blev i går kl. 21.20 sigtet for besiddelse og salg af hash på Fredensgade i Frederikssund. 

 

Havde hash på sig, Kokkedal

En 20-årig mand fra Kokkedal blev klokken 00.15 sigtet for at være i besiddelse af en moderat mængde hash. Manden blev truffet i en bil på Holmegårdsvej.

 

15-årig narkobilist forsøgte at stikke af fra politiet, Helsinge

En 15-årig ung mand fra Frederiksværk fik en række sigtelser med sig hjem, efter han klokken 01.25 natten til onsdag havde forsøgt at slippe væk fra politiet, som fik øje på ham i Vestergade. Den unge mand var påvirket af hash, kørte bil uden hverken sele eller kørekort, kørte over for rødt to gange og forsøgte til sidst at løbe væk fra bilen og politiet, efter han havde mistet herredømmet over bilen og var endt på en mark. Det lykkedes imidlertid for patruljen at få anholdt den 15-årige. Han blev taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Prøven skal analyseres for at fastlægge den 15-åriges nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen. Herefter blev den 15-årige kørt hjem til sine forældre, som blev orienteret om sagen. Desuden bliver de sociale myndigheder underrettet.

 

Porcelænsvarer stjålet, Frederikssund

Klokken 02.19 natten til onsdag blev det anmeldt, at der havde været indbrud i Kop & Kande i Jernbanegade. Tyven har taget en rude ud og har herefter stjålet porcelænsvarer.
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi