Nyt fra Hillerød i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hillerød er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Sigtet for forsøg på tyveri, Hillerød

En 30-årig mand fra Hillerød blev klokken 00.27 siget for forsøg på tyveri fra en bil, som holdt i Bakkegade. Manden havde knust en rude til bilen og gennemrodet den, men blev opdaget af en borger, som alarmerede politiet.

 

Afgik ved døden i ulykke, Frederiksværk

Søndag klokken 09.01 kom en anmeldelse om, at en 59-årig mand fra Skibby var afgået ved døden, da der skete en ulykke mens han var i gang med at fælde et træ, da manden faldt ned af træet og blev fastklemt. Mandens pårørende er underrettet.

 

Rude knust, Hillerød

Mellem lørdag aften og søndag formiddag klokken 09.45 er en rude til Frisør Far & Søn på Københavnsvej blevet knust.

 

Ulovlig afbrænding, Birkerød

Klokken 11.25 kom en anmeldelse om, at der på Bregnerødvej blev brændt affald i form af blandt andet træpaller, papkasser og trykflasker af. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor man traf en 52-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af både Miljø- og Beredskabsloven.

 

Taget for butikstyveri, Hillerød

En 37-årig mand fra Frederiksværk blev klokken 15.11 taget for butikstyveri i Bilka, hvor han havde stjålet forskellige varer. Manden blev sigtet for forholdet.

 

Stjal energidrik og make-up, Hillerød

Tre 15-årige unge kvinder fra Hillerød og Allerød blev klokken 17.07 taget for butikstyveri i Bilka, hvor de havde stjålet energidrikke og make-up. Det viste sig i øvrigt, at to af kvinderne var i besiddelse af nogle hashklumper samt knive. De blev alle tre sigtet for butikstyveri, mens to af dem tillige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer samt for overtrædelse af Knivloven. De unge kvinders forældre samt de sociale myndigheder orienteres om sagerne.

 

Sigtet for spirituskørsel, Hundested

Klokken 01.02 natten til mandag blev en 41-årig mand fra Hundested standset, da han kom kørende ad Bagerstræde. Her blev han sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Blodprøven skal analyseres for at fastlægge mandens nøjagtige promille til brug for den videre behandling af sagen.

 

Brand i bygning, Helsingør

Klokken 02.50 natten til mandag kom der en anmeldelse om, at der var brand i en bygning på Industrivej. Branden, der formentlig var påsat, var opstået i nogle hårde hvidevarer og havde spredt sig til den bygning, som de stod opad. Brandstedet bliver undersøgt nærmere med henblik på yderligere efterforskning.

 

Oversigt over indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 17.-23. oktober 2022

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi