Hillerød er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Stjålne designerstole, Holte
Søndag mellem kl. 01.00 og 01.30 var der indbrud i en klub på Frederikslundsvej, hvor ukendte gerningsmænd stjal syv designerstole.
Færdselsuheld, Kgs. Lyngby
Kl. 13.02 søndag skete der et færdselsuheld på Klampenborgvej, da en bil ramte et parkeret køretøj og derved rullede rundt. En patrulje anholdte den forulykkede, en 45-årig mand fra Rødovre, da det blev skønnet, at han var påvirket af alkohol. Manden blev kørt på hospitalet for at blive tjekket og få udtaget en blodprøve, så det kan fastlægges om han har haft en promille.
Stjal beklædningsgenstande, Kgs. Lyngby
To udenlandske statsborgere på 17 og 15 år blev søndag kl. 16.04 taget for butikstyveri i Sportsmaster i Lyngby Storcenter, da de forsøgte at skjule deres tyveri af en taske, et par sko, et par bukser og en trøje ved at vikle sølvpapir om produkternes alarmer.
Overfald, Hillerød
En 18-årig mand og en 13-årig dreng fra Hillerød fik mindre skader efter at de blev overfaldet af en gruppe unge kl. 16.46 på Søndre Jernbanevej. Tre personer er sigtet i sagen, der lige nu er ved at blive efterforsket. Vi har pt. Ikke yderligere.
Blev filmet og slået, Gentofte
En 61-årig kvinde fra Gentofte blev søndag kl. 17.15 udsat for vold på Lyngbyvej mens hun luftede sin hund. En ukendt gerningsmand anråbte kvinden, hvorefter han begyndte at filme hende. Kvinden gik over til personen og havde bedt ham om at stoppe med at filme, hvorefter han havde slået hende i hovedet.
Hærværk, Hillerød
Mellem kl. 14-20 søndag blev der kastet en brosten gennem et facadevindue på 2x3,5 meter på Vølundsvej, så der kom et hul i ruden på Ca. 20.
Undersøgelse - hændelse uden sag, Gribskov, Gilleleje
Søndag kl 22.14 fik politiet en anmeldelse fra en borger, der gik en tur på Vibehusvej, Gilbjergstien. Han havde set noget rødt, der var blevet skudt op i luften to gange og dalet ned. Der lå et fragtskib ude på vandet, og en lampe der lyste ude på vandet. Der blev sendt en politipatrulje til stedet, og det Nationale Maritime Operationscenter aktiverede et patruljefartøj fra Grenaa samt en redningshelikopter. Endvidere sendte redningsberedskabet en båd i vandet fra havnen fra Gilleleje. Bådene og helikopteren lavede en eftersøgning på vandet, og hele området blev overfløjet. JRCC havde kontakt til fragtskibet, der lå ud for Gilleleje, og det viste sig, at lampen der lyste var en bøje. Kl. 23.52 blev eftersøgningen afblæst.
Røveri mod andre, Halsnæs
På Amtsvejen ved parkeringslomme skete der søndag aften kl 23.28 et røveri. En 34-årig mand blev vinket ind til siden af, en kvinde, der stod ved siden af en bil med havariblink på. Da forurettede henvendte sig til kvinden, trådte en mand frem fra et træ. Han slog forurettede i maven med knytnæveslag og hev ham ind i skoven og sparkede ham over højre ben. Mens forurettede blev holdt fast i skovbunden, så han en anden mand gennemrode sin bil. Der var ikke et samlet overblik over alle stjålne koster. Forurettede beskrev gerningsmændene som
A. Kvinde, 20-25 år, 165-170 cm høj, brunt, krøllet, skulderlangt hår. Hun var iført mørk sweatshirt og mørke bukser.
B. Mand, ca. 190 cm høj. Iført mørk hættetrøje, mørke bukser, mørke sko og handsker.
C. Mand iført mørkt tøj.
De kørte fra stedet i en mørk Volkswagen Polo.
Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept, Halsnæs
K. 00.56 stoppede politiet en 20-årig mand ved Vinderød Skov. En test viste, at han havde indtaget kokain umiddelbart inden kørslen, og derfor blev han anholdt og kørt til Hillerød sygehus for at få taget en blodprøve. Da politiet visiterede manden og undersøgte hans bil fandt man desuden en større mængde kokain og et større pengebeløb.
Brandstiftelse, forsætlig, Dronningmølle, Gribskov
Kl. 04.08 fik politiet en anmeldelse om, at der var ild i en bigballe på en mark på Hellebjergvej. Der blev sendt en patrulje til stedet. Det viste sig, at der var opstablet 22-23 halmballer, der var ikke synlig ild i dem, men det røg fra dem. Tilsyneladende var der tændt ild til noget papir mellem halmballerne. Der var ikke fare for at ilden skulle sprede sig.
Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 27. februar - 05. marts 2023