Nyt fra Hillerød i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hillerød er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

10 biler stødte sammen, Hillerød

Mandag morgen klokken 08.09 stødte 10 biler sammen i et harmonikauheld på Isterødvejen. Ingen kom til skade ved uheldet, som forårsagede, at vejen var lukket i en lille time. Til gengæld blev et par andre bilister sigtet for at lave ulovlige u-vendinger, da de ikke havde tålmodighed til at vente på, at der var ryddet op på uheldsstedet.

 

Sigtet for narkokørsel, Helsingør

En 42-årig mand fra Helsingør blev klokken 09.23 standset, da han kom kørende ad Esrumvej. Her viste en narkometertest, at han blandt andet var påvirket af cannabis. Den 42-årige blev sigtet for narkokørsel og taget med til hospitalet, hvor han fik udtaget en blodprøve for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre vurdering af sagen.

 

Valentine-tyve på spil, Charlottenlund

Om det var den forestående Valentines Day, som var årsagen til et blomstertyveri mandag formiddag er foreløbig usagt, men i hvert fald stjal to mænd klokken 10.10 to spande med røde roser fra Meny på Jægersborg Allé. Mændene beskrives som A: dansk af udseende, 28-35 år, 170-180 cm, kraftig af bygning, lys i huden med kort rødt hår og rødt skæg, iført sort frakke, sorte træningsbukser og sorte sko. B: dansk af udseende, 25-3 0 år, 180-185 cm, almindelig af bygning, lys i huden, iført hvid kasket og grå bukser. 

 

Fiskede håndgranat op af voldgrav, Hillerød

En 21-årig kvinde fangede klokken 12.10 en håndgranat, da hun fiskede med magnet i voldgraven ved Frederiksborg Slot. Kvinden kontaktede politiet og området blev af sikkerhedshensyn afspærret. Hæren ammunitionsrydningstjeneste blev tilkaldt og kunne efter endt undersøgelse af håndgranaten konstatere, at den ikke indehold sprængstof.

 

Stjal parfume, Kgs. Lyngby

Mandag eftermiddag klokken 13.40 blev en 31-årig mand uden fast adresse taget for butikstyveri i Magasin, hvor han havde stjålet parfume. Manden blev sigtet for forholdet.

 

Brand i lejlighed, Charlottenlund

Politi og brandvæsen rykkede klokken 14.59 ud til en anmeldelse om brand i en lejlighed på Annettevej. En person blev tilset på stedet efter at være udsat for røgen fra branden, hvis årsag endnu er ukendt.

 

Hærværk, Frederikssund

En borger på Morelvang oplyste, at nogen havde ridset forskærmen og døren i passagersiden på hans bil med en skarp genstand, formentlig nøgle eller skruetrækker.

Hærværk, Hillerød

Mellem kl. 23-23.59 blev en bil på Østervang udsat for hærværk idet bagerste kofanger og bagklap var blevet ødelagt, måske ved at nogen havde hoppet på bilen. 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Gentofte

Kl. 17.12 i S-toget ved Vangede Station var politiet på patrulje med en narkohund. Hunden fik fært på en 22-årig mand.
Han fik forevist politilegitimation og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og gjort bekendt med sine rettigheder. Sigtede blev efterfølgende visiteret, og i venstre jakkelomme blev der fundet en mindre hashklump. Sigtede erkendte besiddelsen og underskrev konfiskationserklæring, som han fik forklaret betydningen af. 

Uro og uorden i øvrigt, Fredensborg

Kl. 17.30 fik politiet en anmeldelse om, at en dreng var kravlet ind af vinduet i Egedalshallen. Efterfølgende havde han lukket fem andre ind i hallen, som ellers var aflåst. Politiet kom til stedet og traf 5 unge mellem 13 og 14 år inde i hallen. 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Furesø

Kl 18.11 markerede en narkohund på patrulje på en 41-årig kvinde i S-toget fra Værløse med retning mod København. Hun blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og gjort bekendt med sine rettigheder. Sigtede fik herefter ransaget sin taske, hvor der blev der fundet en mindre klump hash. Sigtede erkendte besiddelsen og gav mundtligt samtykke til konfiskation, som hun fik forklaret betydningen af. 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Gentofte

Under patrulje på Vangedevej traf politiet i går kl. 18.30 en 30-årig mand, som en narkohund var interesseret i. Han fik forevist politilegitimation og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og gjort bekendt med sine rettigheder. I sigtedes jakkelomme blev der fundet en lille klump hash. Sigtede erkendte besiddelsen og underskrev
konfiskationserklæring, som han fik forklaret betydningen af. 

Uro og uorden i øvrigt, Gribskov

Kl 18.45 hørte en borger på Vestergade et højt brag, hvorefter hun så 4 drenge løbe. Hun så derefter, at en metalskraldespand
var blevet sprunget i stykker.

FUH. ringe mat. skade u/P-skade, Furesø

Kl. 19.50 tirsdag aften tabte en bil et paddleboard fra tagbøjler på vej i sydlig retning af Hillerødmotorvejen ved Værløse afkørslen. Tre andre biler påkørte det tabte paddleboard, hvorved der skete materiel skade på de respektive køretøjer.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Gentofte

Under patrulje tirsdag aften kl 20.04 på Vangede Bygade bag biblioteket stødte politiet ind i en kraftig hashrøg, som kom fra en joint i hånden på en 37-årig mand. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og gjort bekendt med sine rettigheder. Sigtede erkendte besiddelsen og underskrev konfiskationserklæring, som han fik forklaret betydningen af. 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Gentofte

På Vangedevej i krydset ved Mosebuen observerede en patrulje i går kl 20.22 en bil. Da politiet henvendte sig til personerne i bilen, lugtede der af hash. Samtidig så en betjent, at en af personerne i bilen gemte noget i sine underbukser. En 20-årig mand blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og gjort bekendt med sine rettigheder. Sigtede blev efterfølgende visiteret, og i buksekanten blev der fundet 4 stk. Tramadol-piller. Sigtede erkendte besiddelsen og underskrev konfiskationserklæring. I bilen fandt politiet også en lille klump hash samt en pille, som blev testet til Crystal Meth. Den anden person i bilen – en 20-årig mand – fik efterfølgende sin bopæl ransaget. Her blev der fundet to klumper hash, ligesom der sås flere beskeder på sigtedes telefon, som indikerede salg af hash.

 

Lygtepæl kørt ned, Smørum

Lygtepæl påkørt kl. 03.17 af en bil på Smørum Parkvej i Smørum. Ved påkørslen blev lygtepælen revet over, og skubbet ind i buskadset, så der var fare for, at den kunne vælte. Ledninger blotlagt fra lygtepælen. Føreren af bilen havde forladt bilen. Hjælp tilkaldt til henholdsvis at ordne ledningerne og fjerne lygtepæl og bil.

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi