BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gerne arbejde som respiratorisk hjælper i vågne nattevagter? Så er denne stilling måske noget for dig!
Om opgaven
Stillingen er hos en udadvendt og rigtig sød kvinde, med et velfungerende team med god humor. Kvinden bor med sine to børn i Hillerød. Kvinden har ALS og har brug for respiratorisk maskebehandling, når hun sover. Hun sidder i kørestol og har sonde.
Opgaven er som vågen nattevagt, hvor du overvåger den respiratoriske maskebehandling.
Om dig
Den ideelle kandidat er en fleksibel og tålmodig person, der trives med at arbejde tæt sammen med en enkelt borger.
Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.
Som menneske er du fleksibel og tålmodig, og du trives godt med 1:1 med en borger. Som respiratorisk handicaphjælper bliver du aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling.
Vagter og arbejdstider
Der arbejdes i vagter á 12 timer. Arbejdstiden er som følger:
Dagvagter: 08:30 - 20.30
Vågne nattevagter: Kl. 20.30 – 08.30
En stilling på 9 vågne nattevagter på 4 uger
og
En stilling på 4 vågne nattevagter og 3-4 DV på 4 uger.
Vagterne kan ligge på alle ugens dage - også på helligdage.
Da du er en del af et team hos borgeren, forventes det, at du er fleksibel og har mulighed for at dække ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Lyder stillingen som noget for dig, eller har du spørgsmål til opgaven? Så kontakt os på 36344990 for en uforpligtende samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (24-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048382