Opvågningssygeplejerske med weekendvagt hver 4. weekend

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du kan blive en del af vores team af fagligt engagerede kollegaer, der brænder for vores speciale og gerne deler vores viden med dig.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og et godt tværfagligt samarbejde højt.

Hos os får du:

  • weekendvagt hver 4. weekend - og har indflydelse på egen vagtplan
  • et afsnit hvor vores specialeansvarlige sygeplejersker medvirker til et højt fagligt niveau
  • individulet introduktionsprogram tilpasset dine kompetencer
  • mentorordning
  • struktureret undervisning og cases
  • personlig og faglig kompetenceudvikling med kompetencekort og formaliseret efteruddannelse
  • mulighed for aktivt at deltage i forandringsprocesser
  • en alsidig hverdag med faglige udfordringer og et godt tværfagligt samarbejde
Høj trivsel og og godt arbejdsmiljø
Vi er et velfungerende afsnit med fokus på kollegial omsorg/sparring og har en kultur der bevidst arbejder med samarbejde og trivsel.
Vi værdsætter sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.
Vi har daglig synlig ledelse med højt informationsniveau og åben dialog.

Bliv en del af et afsnit med mangeartede og varierede patientforløb
Opvågningsafsnittet har døgnåbent og modtager patienter i alle aldre fra samtlige af hospitalets specialer.
Afsnittet har en kapacitet på 21 senge fordelt på det centrale afsnit og et satellit-afsnit til øre- næse- og halspatienter med dagfunktion.
Endvidere modtages patienter til anlæggelse af centrale venekatetre, epidurale katetre, bloodpatch, perifere nerveblokader og patienter til præoperativ optimering.
Afsnittes sygeplejersker varetager den postoperative epidurale smertebehandling og fungerer som buffer for intensivafsnittet ved spidsbelastninger.
Vi har et tæt samarbejde med anæstesiafsnittet og de kirurgiske specialer.
Vi deltager i kvalitets- og forskningsprojekter.
Afsnittet fungerer som praktiksted for sygeplejestuderende, ambulancebehandler elever samt kursister fra speicialuddannelserne til intensiv- og anæstesisygeplejerske.

På vej mod et helt nyt hospital
Vi vil gerne have dig med til at forme Anæstesiologisk Afdeling henimod det nybyggede hospital, som forventes færdigt i 2026. Arbejdet med den nye organisering er i fuld sving. Vi arbejder allerede nu frem mod Nyt Hospital Nordsjælland hvor den sammedagskirurgiske funktion og opvågningen sammenlægges.

Med vores nye hospital følger ikke bare nye fysiske rammer, men også helt nye måder at arbejde på, på tværs af hospitalet.
Du skal derfor være åben for at kunne gå ind i konkrete forandringsopgaver og være med til at afprøve og implementere nye koncepter.

Ambitionerne for Anæstesiologisk Afdeling er store, og der er meget, vi ønsker at opnå de kommende år, så vi kan fortsætte med at være en attraktiv arbejdsplads med fokus på patient flow, patientsikkerhed og høj faglighed.

Vi glæder os til at høre fra dig
Stillingen er baseret på 37 timer eller efter aftale.
Stillingen er til besættelse 01.04.24 eller efter aftale.
Ansøgning og CV sendes via linket her på siden.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Er du blevet nysgerrig, og vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller ønsker et uforpligtigende besøg i afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lene Höegh på telefon 4829 5865.

Ansøgningsfrist er den 29.01.24. Vi afholder samtaler løbende.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974453

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet