På vej til at blive ergoterapeut? Få et studiejob med mening

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På vej til at blive ergoterapeut? Få et studiejob med mening – bliv vikar på Vingen i Hillerød
Undgå praksischok, når du er færdiguddannet. Bliv vikar på Vingen, hvor vi har fokus på dig og din faglighed, som du får mulighed for at afprøve hos os. Vi søger ergoterapeutstuderende, der vil være tilknyttet som vikarer. Se først lige her filmen om ergoterapi på Bocentret.

Om os
Borgerne der bor på Vingen, har en grad af nedsat funktionsevne og udviklingshandicap, som medfører at de har brug for personale i de vågne timer og vågen nattevagt. Vingen er et blivende botilbud for 20 borgere i alderen fra ca. 30 – 67 år. Vingen ligger smukt og grønt i udkanten af Store Dyrehave i Hillerød, med busforbindelse til Hillerød Station.

Om jobbet
Vi arbejder med at støtte borgerne med at få skabt en struktur i deres hverdag og give borgerne muligheden for opnå en følelse af selvstændighed i alle livets faser. Vi arbejder på at skabe et stærkt tværfagligt samarbejde mellem pædagogisk, egoterapeutisk og sundhedsuddannet personale, hvor vi bruger hinandens faglighed til at skabe en bred og dækkende forståelse af borgerne, deres funktionsniveau og støttebehov.

Du kommer til at lære af de erfarne ergoterapeuter

Når du er ergoterapeutstuderende og er vikar hos os, så kommer du til, i samarbejde med de fastansatte ergoterapeuter, at arbejde med opgaver, der ligger inden for det ergoterapeutiske fagområde.

Som ergoterapeuter arbejder vi med:

  • AMPS
  • OTIPM
  • ADL-taksonomi
  • ADL-I
  • Sanseprofiler
  • Neurologi
  • Velfærdsteknologi som fx og Memoassist og IBG

Du får hverdagen til at hænge sammen
Som vikar arbejder man tæt sammen med vores ergoterapeuter samt de øvrige faggrupper. Vores vikarer er også dem, der i en travl dagligdag, sørger for at dagen hænger sammen for både beboerne og medarbejderne. Det betyder at, som vikar er man den der sørger for at der er smurt madpakker, at vasketøjet er blevet færdigt, og at borgerne føler sig trygge og får den støtte de har behov for.

Tag springet ud i virkeligheden og bliv vikar
Kan du møde borgerne med anerkendelse, er observerende, analytisk og nysgerrig på borgerne, deres udviklingsmuligheder og livshistorie, så surf lidt rundt på Bocentrets hjemmeside og se vores film om Vingen.

Du kan også ringe til afdelingsleder Gitte Wikke på telefon 72 32 61 12 og få en snak om dine muligheder for at få studie og studiejob til at supplere hinanden.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bocenter for unge og voksne - Vingen, Fredsskovhellet, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018497

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet