BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Særlig stilling til vuggestue i Ravnsholtklyngen
Vi søger en pædagog/PAU 10-30 timer pr uge til Fuglehusets vuggestueafdeling med tiltrædelse den 15. august 2023.
Om os
I Ravnsholtklyngen kommer der dagligt 220 børn, men det opdager vi sådan set ikke. Vi arbejder ud fra det små i det store. Og vi lykkes.
Fuglehuset er en selvstændig afdeling i Ravnsholtklyngen og består af 3 stuer med 11 - 12 børn og 3 medarbejdere på hver stue. Vuggestuen ligger tæt på skoven, som vi ofte bruger både til gå ture, og til lidt længere ture med børnene i vores eldrevne ladcykler.
Om stillingen
Fuglehuset får et barn med særlig behov, barnet har nogle fysiske udfordringer. Du vil være særligt tilknytte dette barn, men vil samtidig skulle indgå i samarbejde med personalet på stuen og i huset. Det er vigtigt, at alle på stuen vil kunne varetage opgaven omkring barnet. Du skal have et særligt fokus på, at barnet kan indgå i aktiviteterne, som der bliver planlagt på stuen og i huset. Du vil skulle være den primær kontakt for forældrene, og deltage i evt. møder omkring barnet. Stillingen starter med at være 10 timer og vil gradvist øges i takt med at barnet trives og udviklere sig.
Stillingen er midlertidig, da barnet 2 gange om året skal visiteres til støtten.
Vi vægter tryghed, nærvær og omsorg højt da vi tror på, at de helt basale behov skal være opfyldt, for at kunne skabe bedst mulig trivsel, udvikling og dannelse hos børnene. Vi arbejder ud fra Allerød Kommunes Det fælles børne- og læringssyn, og er i gang med at implementere den nye styrkede læreplan i vores pædagogiske praksis.
Vores ledelse består af en klyngeleder samt tre pædagogiske ledere. Vores ambition er at kunne oparbejde en endnu højere grad af refleksionskultur og faglighed blandt vores medarbejdere.
Vi anvender metoden ICDP, som et refleksionsværktøj. Der ud over bruger vi Læreplanstræet som visuel pædagogisk planlægning.
Om dig
Vi søger en pædagog:
- der brænder for vuggestuelivet
- der er faglig velfunderet, kan reflektere over egen og andres praksis, og kan finde energi i det spændende arbejde med de nye styrkede læreplaner
- med et anerkendende børnesyn og evne til at møde barnet, der hvor det er
- som kan motivere og inddrage børn og voksne i en foranderlig hverdag
- som er med skabere af det gode arbejdsmiljø.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du en arbejdsplads, der hele tiden er i udvikling. Vi forsøger at videns dele i klyngen samt give det videre som vi lykkes med. I vuggestuen er vi i gang med at skabe en fælles faglig kultur med fokus på de pædagogiske hverdagsrutiner, og som du kan blive en del af. Så brænder du for at give børn en god start i livet, og har du lyst til at være med til at forme din arbejdsplads, så hører vi gerne fra dig.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at komme på besøg i Fuglehusets vuggestue Søparken 5 i Allerød. Ring og lav en aftale først med pædagogisk leder Charlotte Schmidt på 23 36 55 40.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 31. juli 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b4b23966)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune - Ravnsholtklyngen, Søparken, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b4b23966&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865223