BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du pædagog, og brænder du for at arbejde med børn med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser? Vil du være en del af et team hvor der samarbejdes om at skabe det gode børneliv for børn med særlige og individuelle behov? Vil du være med til at udvikle på rammerne i et §32 tilbud hvor børnene trives og har gode muligheder for udvikling?
Ja, så er det måske lige netop dig vi leder efter. Birgitte Gøye børnehus søger netop nu medarbejdere til vores §32 afdeling grundet kapacitetsudvidelse. Vi søger pædagoger eller personer med erfaring inden for området (mellem 35 og 37 timer ugentligt) til opstart 1. marts. 2024. eller hurtigst muligt.
Målgruppen er børn i alderen 0-6 år der er visiteret til §32 tilbud. Det er børn med varige fysiske og mentale funktionsnedsættelser, men kan også være børn der vurderes til at have særlig brug for specifik støtte til at kunne indgå i en hverdag i et dagtilbud.
Opgaven er bl.a. at skabe gode rammer for udvikling i et trygt og roligt miljø, samt afsøge deltagelsesmuligheder for det enkelte barn. Alle børnene i afdelingen har brug for struktur, tydelighed, forberedelse, støtte til selvregulering og guidning i samspil med andre børn og voksne. Der arbejdes systematisk med forskellige aktiviteter, som støtter den sproglige, kognitive, personlige, fysiske og sociale udvikling, hvor relationsarbejde og det gode udbytte for barnet konstant er i fokus.
Der arbejdes struktureret og individuelt med børnenes udvikling. En del at opgaven er bl.a. også at udarbejde individuelle handleplaner, som løbende justeres og tilpasses i samarbejde med vores PPR-team og forældrene. Derudover skal der også arbejdes med DPU’er, sprogvurderingsværktøjer, observationer m.m. Erfaring inden for dette vil være en fordel, men er ikke en forventning. Der er indlagt ugentligt forberedelsestid i vagtplanen.
Hvem er vi?
Birgitte Gøye åbnede d. 1. august 2022 og vi er derfor et forholdsvist nyt dagtilbud. Birgitte Gøye har pt. 1 vuggestue med 12 børn, 2 børnehavestuer med plads til 20 børn på hver stue, og en §32 stue med plads til 8 børn. Grundet behov for yderligere pladser til §32 børn vil antallet af pladser hertil stige. Vi har også en stor og rummelig legeplads med mange muligheder.
I Birgitte Gøye er fællesskaber, venskaber og medejerskab højt på dagsordenen og er derfor en naturlig del af vores og børnenes hverdag. Det er vigtigt, at børnene oplever sig som en del af Birgitte Gøye Børnehus og ikke som bare et barn i Birgitte Gøye Børnehus.
Vi er en del af område Trollesminde, som har følgende fælles forventninger til medarbejderne - at de
- evner at sætte sig selv i spil i pædagogiske aktiviteter, med barneperspektivet i centrum og den styrkede læreplan i baghovedet
- evner at udvikle sin pædagogiske praksis i samarbejde med kollegaer
- evner selvstændigt at planlægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og tænker leg og læring over hele dagen
- Er interesseret i at deltage i kompetencenetværk på tværs af institutioner inden for området samt i hele Hillerød Kommune.
Om dig
Vi ønsker, at vores nye kollega
- brænder for arbejdet med børn med særlige behov
- har en stærk pædagogisk indsigt og tålmodighed
- kan indgå i teamsamarbejde og evner at bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø
- kan reflektere over egen praksis og andres, på en konstruktiv måde
- ser forældre som en essentiel samarbejdspartner
- gerne har erfaring med at lave handleplaner, DPU’er samt skriftlige beskrivelser af barnets udvikling og læringsmiljøet omkring barnet
- har erfaring med skriftlig dokumentation i form af statusbeskrivelser og konferenceoplæg.
- er god til at kommunikere i skrift og tale, med fokus på en positiv og konstruktiv kommunikationsform
- vil fællesskabet på tværs af stuerne, og kan håndtere uforudsete udfordringer i hverdagen
Vi tilbyder
Birgitte Gøye har et stærkt fagligt miljø, hvor du skal indgå i et team omkring specialgrupperne.
Det er gode muligheder for samarbejde med pædagogerne i almen delen, samt det tværfaglige personale som fx psykolog, logopæd og fysioterapeut m.m.
Vi har gode forudsætninger for at være med til at opbygge og videreudvikle afdeling Æblehaven, samt være medskaber af rammer, nye strukturer og arbejdsgange i en, i forvejen, fantastisk arbejdsplads.
Derudover vil der være mulighed for at deltage som medskaber og medudvikler af kulturen og fællesskabet i hele Birgitte Gøye Børnehus – både for børn og voksne.
Praktisk information
Stillingen er i vores specialgruppe, men da vi er en integreret institution, er der en forventning om, at alle medarbejdere skal være med til at løfte opgaver i hele huset, hvis behovet opstår.
Stillingen er til besættelse 1. april 2024 eller hurtigst muligt, og er på mellem 35 og 37 timer. Arbejdstiden fordeler sig inden for institutionens åbningstider, og aftenmøder, som fx personalemøde, skal medregnes.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
I henhold til vedtagne regler vil der blive indhentet offentlig straffeattest og børneattest, på den kandidat som anbefales til stillingen. Ved ansættelse hentes der referencer fra tidligere ansættelsessted.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at skrive via mail til daglig leder Tue Aabo på mail tuej@hillerod.dk eller ringe til mobil 72 32 43 81, hvis du har spørgsmål omkring jobbet eller om os.
Ansøgningsfrist
12. februar 2024.
Ansøgningen skal sendes elektronisk. Ansøgninger skal uploades via denne hjemmeside. Ansøgninger på mail tages ikke i betragtning.
Der afholdes samtaler den 15. februar 2024 fra kl 13.00. Anden runde samtaler kan forekomme.
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Birgitte Gøye Børnehus, Roskildevej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979260