BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde i en lille ny opstartet daginstitution – med en gennemtænkt indretning, skønt udeareal med bålhus, St. Dyrehave skov forenden af stien, grønne områder og et væld af legepladser at gå på opdagelse i? Og synes du, det vil være spændende at opbygge en ny kultur og bidrage til at forme og forankre husets pædagogiske grundlag?
Vi søger en pædagog til vores dejlige børnehavegruppe med plads til 32 børn. Huset er normeret til 44 børn, fordelt på to børnehavegrupper og en vuggestue.
Fra første dag, i oktober 2022, har vi taget afsæt i et fagligt stærkt læringsmiljø, hvor det enkelte barn skal ses netop dér, hvor dét er. Det betyder, at vi tilrettelægger vores læringsmiljøer ud fra barnets behov. Vi arbejder pædagogisk hele dagen og er derfor optaget af den gode ”proces” for barnet frem for et ”færdigt produkt”.
Huset er indrettet af designer Susanne Staffelt, som gennem mange år har forenet forskning og teori i udviklingen af daginstitutionens fysiske læringsmiljø. Indretningen bygger på ”rum og læring”-tankegangen, som giver os de bedste rammer til at arbejde med læring og de nyeste pædagogiske metoder.
Vi er et lille sted, med et stort fokus på din trivsel, og sikrer faglig sparring gennem et bredt netværk bestående af 9 dagtilbud i området St. Dyrehave, samt netværksgrupper bundet op på Den styrkede læreplans temaer på tværs af alle institutioner i Hillerød Kommune. Alle nye medarbejdere skal på kursus ”Hillerød uddannelsen” hvor man introduceres til den overordnende politik på børne- og unge området. Uddannelsen bygger på den nyeste teori og forskning omkring børns trivsel og udvikling og hvordan vi i fællesskab på tværs af faggrupper arbejder med det.
Vi forventer at
- Du er tydelig, engageret og nærværende i dit arbejde med børnene.
- Du har fokus på børnene samt deres relationer og er bevidst om, at du bærer ansvaret for den relationelle kontakt til barnet.
- Du arbejder struktureret, reflekteret og med dokumentation i det pædagogiske arbejde.
- Du har gode samarbejdsevner og deltager aktivt i personalemøder, forældremøder samt i samarbejde med andre faggrupper
- Du er fagligt stærk og i stand til at reflektere over egen pædagogiske praksis.
- Du ønsker at indgå som en aktiv del af stuen og huset
Har du spørgsmål, så er du mere end velkommen til at kontakte vores daglige leder Mie Winther Olsen på miol@hillerod.dk.
Stillingen er til besættelse 1. juni 2024.
Ansøgningsfristen
Mandag den 29. april 2024 kl. 12:00
Vi vil kun respondere på ansøgninger sendt igennem systemet og forventer at holde samtaler løbende.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Tjeneste sted vil være Kongens Vænge Børnehus, men ansættelsen sker i Hillerød Kommune. Ansættelse forudsætter godkendt børne- og straffeattest.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kongens Vænge Børnehus, Smedievej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030254