BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en engageret pædagog til Selskov Børnehus, som vil være en del af det fortsatte arbejde med at udvikle et integreret dagtilbud. Stillingen er på 37 timer i børnehaven med start 1. juni 2024 eller hurtigst muligt.
Selskov Børnehus åbnede som integreret dagtilbud i vores nye bygning den 28. februar 2022. Vi er normeret til 80 børn fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehave grupper. Du skal have lyst til at være en del af processen med udvikling af vores organisation og fælles kultur. Vi er for nuværende 16 ansatte med variation i køn, alder og erfaring, så tøv ikke med at søge. Du skal have lyst til at være en aktiv og engageret del af personale gruppen, og hvis du har interesse for motoriske og fysiske aktiviteter vil det være fantastisk. Vi har en dejlig legeplads, adgang til skolens boldbane samt skov og stisystem tæt på. Vi arbejder målrettet med vores pædagogiske praksis, og vejen til forandring og udvikling starter med os selv. Vi har et tæt og godt samarbejde med vores forældre.
Hillerød kommune lægger vægt på arbejdet med læreplanerne, og vi har fokus på inkluderende børnefællesskaber og læringsmiljøer gennem hele dagen. Hillerød kommune giver mulighed for kurser, efteruddannelse og faglige fælleskaber.
Din profil
- Du skal være uddannet pædagog
- Du har fokus på børnene og deres relationer, samt hvordan vi kan støtte og udvikle dem, dine handlinger gør en forskel.
- Du tager ansvar både for dit arbejde med børnene, men også for samarbejdet med dine kollegaer.
- Du skal have lyst til og turde dele dine holdninger og refleksioner med kollegaer, forældre, leder og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Du er loyal over for beslutninger taget i gruppen
- Du ønsker at indgå som en aktiv del af stuen og huset
- Du skal være klar til arbejdet med læreplanerne, sammen med os
Om jobbet
Du bliver tilknyttet den ene børnehavegruppe, men ansættelsen sker i hele huset. En gang om måneden holder vi personalemøde, en gang årligt holder vi kompetencedag, og 3-4 gange om året afholder vi arrangementer for forældrene, der ligger uden for den almindelige arbejdstid.
Stillingen er til besættelse 1. juni 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist
Torsdag den 16. maj 2024.
Samtaler holdes i uge 21.
Spørgsmål
kan rettes til daglig leder Marianne Esbjørn Nielsen på mail maen@hillerod.dk eller telefon 72 32 44 34.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Tjeneste sted vil være Selskov Børnehus, men ansættelsen sker i Hillerød Kommune. Ansættelse forudsætter godkendt børne- og straffeattest.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Selskov Børnehus, Thurasvej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040403