Pædagogisk karavanefører søges til trivsel, læring og udvikling hos børn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til at skabe nære relationer samt sætte dig i børnehøjde og sammen med børnene gå på opdagelse – så er det lige dig vi mangler.

Vi søger en pædagog, som i samarbejde med sine kolleger er optaget af, at skabe de bedst mulige rammer for det enkelte barn samt børnefællesskaberne. Dette ved at trække på sin faglige viden, teori, forståelse for betydningen af rummets indretning ift. at understøtte børnene bedst muligt samt hvordan vi voksne positionerer os. Samtidigt med at vi har brede arme og store hjerter og sammen kan se bag barnets handlinger.

I Lønhuset er kerneopgaven, at skabe rammer og mulighed for at alle børn trives, lærer og udvikler sig i et trygt og udfordrende miljø med høj faglig kvalitet. Vores pædagogiske grundprincip tager sit afsæt i ”At vi gør barnet klar til at mestre det næste”.

Som personalegruppe er vi interesserede i, at du er med til løbende, at udvikle en høj pædagogisk faglighed, som bl.a. betyder nærværende voksne, der ud fra den aktuelle børnegruppe, tilrettelægger rammerne for en god hverdag med mulighed for fordybelse, udforskning, leg og læring uden for mange afbrydelser for børnene.

Du skal være med til at skabe ro/nærvær gennem struktur, genkendelighed og forudsigelighed for børnene i hverdagen. Samt kunne se muligheder for inklusionsprocesser i større eller mindre fællesskab. Vi ser os selv som karavanefører for børnegruppen, hvor vores måde at agere på påvirker børnene positivt.

Vi arbejder ud fra Fælles Ansvar Fælles Børn, og hjælper hinanden i hverdagen omkring hele børnegruppen i hhv. vuggestue og børnehave.
Vi er en blandet personalegruppe som vil glæde os til at tage imod en ny dygtig kollega – humor er en vigtig egenskab som vi har tilfælles :0) Samtidigt med at alle skal have en stemme ind i, hvordan vi gerne vil arbejde omkring børnene.

Ansøgning sendes elektronisk senest tirsdag den 10. september 2024.

Ansættelse pr 15. september 2024 eller snarest muligt- vi venter gerne på den rette kandidat :0)

Løn og ansættelsesvilkår iflg. overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere, kan du tjekke vores hjemmeside eller aftale et besøg.

Flere oplysninger
Leder Puk Sønderskov Sørensen, mail: psso@hillerod.dk eller mobil 72 32 43 99.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lønhuset, Løngangsgade, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103270

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet