Power BI-specialist til forbedring af sundhedsvæsenets datadrevne løsninger i Østdanmark

dato

Er du vores nye Power BI specialist? Har du teknisk erfaring med Power BI-suiten – og motiveres du af at anvende dine kompetencer til at forbedre sundhedsvæsenet? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores BI Center of Excellence, hvor du vil arbejde med komplekse sundhedsdata og være med til at styrke datadrevne beslutninger på hospitaler i hele Østdanmark.

Om stillingen Vi er flere dedikerede teams i sundhedssektoren, der arbejder centralt i regionen med datadrevne løsninger til klinisk praksis og sundhedsforskning i hele Østdanmark. Du vil blive tilknyttet vores Dataplatformsteam og være en nøgleperson i udrulningen af ny governance, uddannelse og forbedringer til selvbetjeningsløsninger med stor samfundsmæssig betydning. Vi arbejder på en moderne cloudbaseret dataplatform baseret på Microsoft Azure med Azure Databricks som rygraden i vores databehandling – og Power BI-tjenesten på toppen til visualisering og distribution af data. Platformen er samlet i en Center of Excellence-struktur, hvor vi både sætter retning og støtter udviklere og forretningsbrugere på tværs af regionernes hospitaler i Østdanmark.

Du får mulighed for at omsætte din tekniske viden til praksis og samarbejde med både analytikere og dataeksperter i hele den kommende Region Øst. Det er centralt, at du interesserer dig for uddannelse, governance og design af brugervenlige arbejdsgange i en enterprise BI-platform.

Dine primære opgaver vil være:

  • Design og udvikling af det visuelle udtryk på Power BI produkter til slutbrugere i det kommende Region Øst
  • At bygge bro mellem datateknikere og slutbrugere i hospitalsvæsnet
  • Modning og test af nye platformfeatures, særligt i Power BI Service og Azure-integrationer
  • Udvikling af egne rapportprodukter i Power BI
  • Beskrivelse og implementering af arbejdsgange og standarder for udvikling af Power BI rapporter
  • Udvikling af undervisningsforløb og -materialer til brug både virtuelt og til fremmøde
  • Undervise nye brugere i teknik og governance for rapportudvikling
  • Teknisk sparring og support til udviklere og superbrugere
Vi tilbyder
  • Mulighed for at arbejde med end-to-end BI-løsninger i en moderne Azure-dataplatform
  • Indflydelse på udviklingen af regionernes dataplatform og self service-strategi
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på teknisk kvalitet og vidensdeling
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling i flere specialiserede BI-teams
  • En social og samarbejdsorienteret arbejdsplads med fokus på trivsel, faglighed og balance
Din profil Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse inden for data, software, business intelligence eller lignende – eller tilsvarende erfaren baggrund. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har flair for visuel formidling og data-storytelling
  • Har solide tekniske kompetencer inden for Power BI og gerne Tabular Editor
  • Har forståelse for vigtigheden af governance, datasikkerhed og standardisering
  • Kan formidle design- og datateknisk viden til slutbrugere uden teknisk baggrund
  • Er struktureret, analytisk og kvalitetsbevidst
  • Trives i tværfaglige samarbejder i en kompleks organisation
  • Formidler klart og engageret – både på dansk og engelsk
Bliv en del af noget meningsfuldt Hos os får du mulighed for at bruge dine BI-kompetencer til at gøre en reel forskel for patienter og sundhedsprofessionelle. Vi arbejder hver dag for at skabe værdi gennem data – og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen på rejsen.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesforhold: Du er tilknyttet sektionen SP Sundhedsdata. Sektionen består af ca. 30 medarbejdere og er en del af Dataenheden i Region Hovedstaden. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Dit ansættelsessted vil være på vores kontor på Borgervænget 5, 2100 København Ø.

Forventet startdato er 1. september 2026.

Ansættelse sker i henhold til én af nedenstående overenskomster. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomster:
Akademikere ansat i regioner m.v.

Administrations- og IT-personale m.fl.

Stillinger:
Akademikere med kandidat eller bachelorer ved overenskomsten for akademikere ansat i regioner m.v.

Specialist ved overenskomsten for Administrations- og IT-personale m.fl.

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Yderligere oplysninger:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Sektionschef Marianne Bertelsen på tlf.: 2440 2361 eller mail marianne.bjerregaard.bertelsen@regionh.dk eller teamleder Pia på mail pia.kjaerulff.jacobsen@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: Vi forventer at afholde samtaler løbende, så send din ansøgning vedlagt relevante papirer hurtigst muligt og senest 2. juli 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/37739419-d355-4ff7-8ff4-3b3dd6a9d4da

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler