Projektkoordinator søges til at styrke beskæftigelsesindsatsen i Hillerød Kommune

dato

– skab glæde og værdi for både ledige og kommunale tilbud (tidsbegrænset stilling)

Brænder du for at hjælpe borgere med at finde deres plads på arbejdsmarkedet og tror du på, at borgere med komplekse problemstillinger kan bidrage meningsfuldt på arbejdsmarkedet? Har du samtidig lyst til udvikle og afprøver nye metoder i arbejdet med borgerne samtidig med, at vi skaber værdi for kommunale arbejdspladser, så er vores nyoprettede stilling som projektkoordinator helt sikkert noget for dig.

Byrådet i Hillerød Kommune ønsker at styrke den beskæftigelsesrettede indsats, og derfor opretter vi en projektkoordinatorstilling målrettet et projekt med fokus på lønnede timer på kommunale arbejdspladser. Målet med projektet er, at de ledige bliver kvalificerede til at varetage opgaver på de områder, hvor vores kommunale tilbud på velfærdsområdet vil få rekrutteringsudfordringer i den nærmeste fremtid.

Tilgangen i projektet er at give borgeren håb og tro på egne evner ved at have lønnede timer på en arbejdsplads samtidigt med, at vi styrker deres kompetencer via kurser og opkvalificering. Projektet lykkes kun ved at styrke samarbejdet med kommunale arbejdspladser, og her har du som projektkoordinator en vigtig rolle.

Der er i første omgang tale om en etårig projektansættelse på projektet, som skal vise vejen for en ny samarbejdsmodel, der kan være med til at imødekomme fremtidens rekrutteringsudforinger på velfærdsområdet.

Som projektkoordinator vil dine arbejdsopgaver blandt andet bestå af, at

  • holde motiverende og coachende samtaler med borgere.
  • koordinere gode match mellem borgere og den enkelte arbejdsplads.
  • varetage virksomhedsindsatsen og være katalysator for det gode samarbejde mellem borger og den kommunale arbejdsplads.
  • være ansvarlig for de konkrete ansættelser på lønnede timer som overgang til ordinær ansættelse på den enkelte arbejdsplads.
  • være borgerens bindeled til relevante AMU kurser, sprogcenter, lønsektion m.v.
  • generere projektresultater og udarbejde statusrapporter samt sikre relevant dataindsamling.
  • bidrage til at udvikle en model ud fra den læring, der opstår igennem projektet.

Vi vil lægge særligt vægt på, at du
  • er fokuseret på at gøre en forskel for den enkelte borger og tror på, at borgeren kan finde og fastholde et ordinært arbejde omend med nedsat timeantal.
  • tænker i potentiale og løsninger og sætter en ære i både at udvikle og følge en opgave til dørs.
  • at du er struktureret og har lysten og evnerne til at sætte dig ind i procedurerne omkring ansættelse, løn og sygefravær.
  • har gode samarbejdsevner, da en stor del af dit arbejde vil bestå af dialog med samarbejdspartnere, ledige og kollegaer på tværs af rådhuset.

Vi tilbyder
  • stor medindflydelse på din hverdag og frihed til selv at planlægge arbejdstid og opgaver.
  • en udviklende og spændende arbejdsplads med høj faglighed og fokus på nye metoder.
  • mulighed for kompetenceudvikling inden for bl.a. LØFT og IPS.
  • kollegaer med et stort engagement for sammen at skabe løsninger, der sikrer ledige beskæftigelse og som sætter trivsel og arbejdsmiljø højt.

Vores arbejdsplads er et moderne rådhus, der er kendetegnet ved åbne kontorlandskaber med mulighed for hjemmearbejde og for at trække i stillerum ved behov. Det er nemt at komme hertil både på cykel eller offentlig transport. Kommer du i bil, har vi gratis parkering ved rådhuset. Derudover har vi dejlige udenomsarealer, en god kantine og et veludstyret træningslokale.

Om os
Du vil blive en del af sektionen Job og Ressourcer i afdelingen Social og Arbejdsmarked. I sektionen arbejder vi med nogle af de borgere, der ofte har behov for en tværfaglig og koordineret indsats for at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dine 15 kollegaer arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, borgere som er i ressourceforløb, borgere med en integrationsindsats samt borgere på førtidspension, der ønsker en beskæftigelsesindsats. Dertil kommer borgere med en integrationsindsats.

Det er en erfaren medarbejdergruppe med forskellige baggrunde og med mange års erfaring inden for beskæftigelsesområdet. Vi har et godt, stærkt fagligt og socialt sammenhold, og vi er gode til at støtte og hjælpe hinanden og bruge hinandens kompetencer og erfaringer.

Vi dyrker det tværfaglige og koordinerende samarbejde med samarbejdspartnere i og uden for Hillerød Kommune.

Ansættelsesprocessen og -vilkår
Du bliver ansat i Social og Arbejdsmarked, Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, og du vil referere til sektionslederen for Job og Ressourcer.

Stillingen er tidsbegrænset til og med 31. januar 2026.

Stillinger er på 37 timer ugentlig, og ansættelse vil være efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
13. december 2024 kl. 12.00 med forventet tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 51.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte konstitueret sektionsleder Jakob Andersen på telefon 72 32 31 49.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jobcenter, Trollesmindealle, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153151

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet