Region Hovedstaden: Kollega til klimatilpasning i hovedstadsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne være med til at løse regionale klimatilpasningsudfordringer i Region Hovedstaden? Så har vi et barselsvikariat ledigt i Center for Regional Udvikling.

I Center for Regional Udvikling arbejder vi med udviklingsprojekter i den regionale geografi, som dækker 29 kommuner. Vores arbejde med klimatilpasning karakteriseres af en helhedsorienteret tilgang, hvor vi samarbejder med en lang række aktører, såsom kommuner, vidensinstitutioner og stat. Målet er at skabe sammenhæng i klimatilpasning på tværs af administrative grænser og samtidig bringe den nyeste viden ud i praksis.

Om stillingen
Din rolle vil involvere forskellige opdager især inden for projektdeltagelse og -udvikling samt involvering af forskellige aktører.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at indgå i to af vores EU Horizon projekter: Directed og Regions4Climate. Directed omhandler koblingen mellem klimatilpasning og beredskab ved Roskilde Fjord og Værebro Å, mens Regions4Climate ser på innovative tilgange til at øge resiliensen i Køge Bugt. I begge projekter vil du understøtte projektkoordineringen. Dette indebærer planlægning og afholdelse af workshops, samarbejde med partnerskaber, samt faglige og procesmæssige bidrag til udviklingen af projekternes løsninger.

Dine kompetencer
Du har en videregående uddannelse og erfaring med eller interesse for at arbejde med komplekse projekter. Derudover håber vi, at du også kan nikke genkendende til en eller flere af følgende:

  • Du har et fagligt kendskab til og erfaring med klimatilpasning
  • Du arbejder selvstændigt, og kan holde styr på flere bolde på en gang
  • Du har en positiv og struktureret tilgang til opgaverne
  • Du har gode skriftlige kompetencer på både dansk og engelsk
  • Du trives med at samarbejde på tværs af organisationer og fagligheder
  • Du trives med at indgå i et team.
Om os
I Center for Regional Udvikling, hvis arbejde er knyttet op på den Regionale Udviklingsstrategi, bliver du en del at en større enhed med dygtige og engagerede kolleger, som arbejder inden for områderne klima, mobilitet, sundhedsinnovation og uddannelse. Du bliver tilknyttet et mindre team, hvor vi udvikler ideer i fællesskab, hjælper og sparrer med hinanden. Der er gode muligheder for at finde inspiration og opbygge relationer, samarbejder og projekter på tværs af fagområder.

Du kan læse mere om vores arbejde via disse links:

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om et barselsvikariat af ét års varighed. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Tiltrædelse er d. 1. december - om muligt gerne før. Øvrige løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er på Regionsgården (Center for Regional Udvikling) i Hillerød og med mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider. Der er flere muligheder for at komme til og fra arbejde, da vi gør brug af samkørsel samt har pendlercykler placeret på Hillerød Station.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål om stillingen, kan du kontakte chefkonsulent Nete Pilemand på telefon 2999 7904 eller konsulent Amalie Laursen på telefon 5122 9698.

Ansøgningsprocedure
Du søger jobbet ved at sende din ansøgning, CV, samt andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem.

Der er ansøgningsfrist onsdag d. 11. oktober 2023, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 23. oktober.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251620&DepartmentId=11977&MediaId=4724&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909444

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet