Region Hovedstaden: Sektionschef for Byggeprojektudvikling i enheden Byg og Renovering i Center for Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du stå for at understøtte, udvikle og skabe samhørighed imellem forskellige fagligheder, som understøtter bygge- og anlægsopgaverne i Region Hovedstaden?

Vil du være med til at videreudvikle Center for Ejendomme i Region Hovedstaden med samling og nytænkning af Region Hovedstadens bygherrerolle?

Vi søger en dygtig, proaktiv og nærværende leder, der med iderigdom og åbenhed kan lede og udvikle Byggeprojektudvikling. Byggeprojektudvikling indgår sammen med 6 byggesektioner i enheden Byg og Renovering.

Enheden for Byg og Renovering varetager alle Region Hovedstadens bygge- og anlægsopgaver, der omfatter alle skridt i processen fra ideudvikling og projektering til gennemførelse og aflevering. Dette omfatter renovering, ombygning, installationer, og OPP-projekter. Enheden udgør sammen med 10 andre enheder Center for Ejendomme, som varetager opførelse, udvikling og drift af Region Hovedstadens ejendomme.

Byggeprojektudvikling understøtter de 6 byggesektioner i Byg og Renovering, både i forhold til den faglige udvikling blandt en gruppe af projektledere, som spænder over et bredt fagligt felt, og i forhold til strategiudvikling, og realisering og implementering af arbejdsmetoder. Forandringsvillighed er generelt et kendetegn for medarbejderne, da vi ofte befinder os i forandringsprocesser, hvor ”i dag” sjældent ligner ”i går”.

Om stillingen
Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende lederjob i en kompleks og interessant kontekst. Du skal være med til at udvikle og styrke Region Hovedstaden som bygherre fra idé til ibrugtagning, hvor Byggeprojektudvikling bidrager til udvikling af processer samt understøtter professionaliseringen af Byg og Renovering og de processer der går på tværs. Sektionen består således af 6 medarbejdere med forskellige arbejdsområder, men som har det til fælles, at der ’løftes i flok’ og sparres på tværs af fagligheder.

Dine primære opgaver er at:

◾ Videreudvikle sektionen Byggeprojektudvikling

◾ varetage daglig ledelse af p.t 6 medarbejdere

◾ udvikle kommunikation og samarbejde med kontraktparter og eksterne aktører

◾ indgå i et tæt samarbejde med specielt enheden Drift og Teknik men bestemt også de andre enheder i Center for Ejendomme omkring strategien og samarbejde på tværs

◾ sikre, at Center for Ejendomme er en stærk og værdsat samarbejdspartner. Vi vil være ”den foretrukne samarbejdspartner”.

Faglige udfordringer og dygtige kollegaer
Du vil komme til at samarbejde med professionelle og engagerede kollegaer, og du vil blive en vigtig drivkraft i opbygningen af et stærkt fagligt og socialt miljø, hvor vi vil prioritere at have det sjovt, mens vi når vores ambitiøse mål.

Du vil få en spændende og alsidig arbejdsplads med mulighed for at implementere egne idéer og processer og, hvor mulighederne for personlig og faglig udvikling er store. Hos os bliver du en del af et dynamisk miljø, hvor tillid, åbenhed og helhedssyn er en del af værdisættet.

Erfaren leder, der skaber helhedsorienterede løsninger
Vi leder efter en samarbejdsorienteret leder med et stort drive, der har lyst til og ikke mindst erfaring med at lede på tværs af store komplekse organisationer, hvor skabelse af gode samarbejdsrelationer er en afgørende forudsætning for resultater.

Derudover forventer vi, at du:

◾ har en faglig baggrund, der understøtter varetagelse af opgaveporteføljen, meget gerne med særlig erfaring fra en politisk organisation

◾ har storpolitisk tæft og har stærke kommunikative evner både i skrift og tale

◾ er strategisk i din tilgang til opgaverne og har stor operationel forståelse,

◾ er god til at sætte forståelige mål og er optaget af at skabe resultater,

◾ er serviceorienteret og har gode samarbejds- og kommunikationsevner, der kan udfoldes på tværs af organisatoriske skel og faglige grænser

◾ er en god forandringsagent og nytænkende i din tilgang til opgaveløsningen

◾ er selvstændig i dagligdagen, men samtidig en teamplayer og driver i et stærkt ledelsesteam.

◾ Har et bredt kendskab til de systemer som vi anvender i regionen.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte enhedschef for Byg og Renovering, Merete Vestergaard, på tlf.23 37 15 68, hvis du vil vide nærmere om stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du får en fleksibel arbejdstid og muligheder for efteruddannelse. Vi har en aktiv personalepolitik, som understøtter din karriere gennem de forskellige faser af dit arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesprocedure
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og uddannelsesbevis i vores elektroniske rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 20. september 2023.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme er et koncerncenter i Region Hovedstaden,som fra januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter.

Sammen driver og optimerer vi de fysiske rammer for RegionHovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ”Ventet og Velkommen”, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251485&DepartmentId=21829&MediaId=4724&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905451

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet