rfaren udviklingskonsulent til Sekretariatet i Center for Regional Udvikling (Special/chefkonsulent)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til Region Hovedstadens arbejde med at skabe en grøn og bæredygtig region?

Vi søger en erfaren udviklingskonsulent, der skal styrke arbejdet med strategiske tiltag, facilitering og projektudvikling tæt på den administrative og politiske ledelse. Du skal have interesse for politiske dagsordner, kommunikation og projektledelse – og du skal trives med at drive udviklingsopgaver på tværs af enheder og faggrupper med politisk og administrativ bevågenhed.

I Center for Regional Udvikling arbejder cirka 200 medarbejdere for at sikre rent drikkevand til regionens borgere, råstoffer til fremtidens byggerier, kollektiv transport for 40 mio. passagerer årligt, udvikling af fremtidens mobilitetsløsninger og årlig fordeling af 13.000 gymnasieelever.

Vi arbejder for at skabe en grøn og bæredygtig region i tæt samarbejde med kommuner, virksomheder og andre relevante samarbejdspartnere – til gavn for regionens borgere.

Din nye hverdag
Du bliver en del af teamet for Politik og Kommunikation, som består af 6 dygtige og engagerede kolleger med fokus på bl.a. politisk betjening, ledelsesunderstøttelse, jura, kommunikation og interessevaretagelse.

Stillingen sammensættes ud fra dine interesser og kompetencer med afsæt i nedenstående opgavebeskrivelse.

Sammen med dit team skal du sikre, at vi som organisation sætter de rigtige projekter og tiltag i gang, så vi skaber værdi og stærke resultater. Du får en central rolle i arbejdet med at få vores nye projektmodel ud at leve i organisationen. Du trives i samarbejdet med mange mennesker på tværs af enheder og forskellige fagligheder. Det er vigtigt, du har interesse for og mod på at dykke ned i faglige problemstillinger inden for regional udvikling. Du har erfaring med projektledelse, er skarp i metoder og værktøjer og trives i rollen som både koordinator og facilitator.

I samarbejde med kolleger vil du få en vigtig opgave med at binde sløjfe mellem politiske beslutninger og dialogskabende processer med borgere og samarbejdspartnere.
Du vil løbende blive inddraget i opgaver i relation til at styrke betjeningen af den politiske og administrative ledelse, sekretariatsbetjening af regionens Ungeklimaråd, interessevaretagelse, arrangere dialogmøder og løbende involvering af eksterne aktører.

Udover den daglige opgaveløsning vil du have ad-hoc opgaver, hvor du indgår i mindre “task forces” med centrets faglige enheder. Du vil bl.a. skulle bistå med udarbejdelse af kommunikationsberedskaber, fx budskabs-notater, breve til vigtige interessenter og koordinering af processer i forbindelse med hastesager, der har politisk eller pressemæssig årvågenhed.

Alle dine opgaver løses dermed i tæt samarbejde med dine kolleger i teamet, sekretariatet og på tværs af organisationen.

Du skal have interesse for regional udvikling og politik, og vigtigst er, at du er skarp, hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger – og brænder for at arbejde med de vigtige, samfundsrelaterede dagsordener, som Center for Regional Udvikling arbejder med.

Din profil
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse og har erfaring som konsulent eller rådgiver i en offentlig eller privat organisation. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • tager ansvar for, at dine og teamets opgaver kommer helt i mål, og du har nemt ved at sætte dig ind i nye opgaver og faglige områder
  • har erfaring med projektledelse og projektledelsesmodeller
  • har erfaring med facilitering af faglige workshop og større arrangementer er en fordel
  • er skarp til skriftlig og mundtlig formidling, evt. erfaring med undervisning
  • har erfaring med eller interesse for politisk betjening
  • har udpræget samarbejdsgen og lyst til at løse opgaver i fællesskab
  • har interesse for samskabelse, borgerinvolvering og nye styringsformer eller netværksledelse
  • har lyst til at lære nyt og bidrage til Sekretariatets sociale kollegaskab og faglige opgavefællesskab.
Om os
Sekretariatet har ansvaret for betjeningen af flere politiske udvalg inden for trafik, miljø, uddannelse og klima og varetager desuden opgaver relateret til økonomi, kommunikation og organisationsudvikling på tværs af centret.

Sekretariatet består af tre teams: Politik og Kommunikation, Administration og Organisationsudvikling samt Økonomi. Vi har gennem de sidste år arbejdet med at udnytte synergier på tværs af vores forskellige fagligheder ved at styrke opgavefællesskaberne på tværs af de tre teams.

Som ansat i Sekretariatet vil du få en nøglerolle i betjeningen af direktør samt centerledelse og være tæt på den politiske beslutningsproces. Du vil desuden få en bred samarbejdsflade til kolleger i de øvrige to faglige enheder i Center for Regional Udvikling og til øvrige koncerncentre i regionen. I Center for Regional Udvikling lægger vi vægt på at have et stærkt og professionelt fagligt miljø og et godt socialt fællesskab.

Vi holder til i Hillerød på Regionsgården, så hvis du fx pendler fra København, kan du benytte den velfungerende samkørselsordning eller muligheden for at benytte en pendlercykel fra stationen.

Du har mulighed for at tilrettelægge arbejdsdagen fleksibelt og der er mulighed for hjemmearbejdsdage. Vores medarbejderpolitik er centreret om værdierne: tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Region Hovedstaden og relevant faglig organisation. Du vil blive ansat som special- eller chefkonsulent afhængigt af dine kompetencer og erfaring.

Vi stiler efter ansættelse pr. 1. eller 15. august 2024 eller snarest muligt herefter.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Iben Fibiger på telefon 5115 9079 eller teamkoordinator Kalle Jakobsen på telefon 2133 2449.

Der er frist for ansøgning den 22. maj 2024. 1. samtale forventes afholdt den 30. maj 2024. En eventuelt 2. samtale forventes afholdt i starten af juni 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV samt eksamensbeviser, som du sender online via linket her på siden.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039318

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet