Sagsbehandler til socialfaglig enhed med fokus på ungestøtte og botilbud i Hillerød Kommune

dato

– med mulighed for at arbejde med ungestøtte

Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med udfordringer inden for psykiatri eller handicap? Vil du gerne have mulighed for at specialisere dig inden for dit fag? Og har du et skarpt myndighedsblik, samtidig med at du har den enkelte borger i fokus? Så er det måske netop dig, vi mangler.

Socialfaglig Enhed varetager myndighedsopgaver på det specialiserede socialområde for voksne. Vi er 25 fagligt dygtige medarbejdere, der tilsammen løser opgaver på tværs af handicap, psykiatri, misbrug og social udsathed. Vi søger nu en ny sagsbehandler, og måske er det netop dig?

I Socialfaglig Enhed bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi målrettet arbejder på at sikre, at borgerne får det tilbud, der matcher deres behov, ligesom vi har øje for at anvende ressourcerne bedst muligt. Det er vigtigt for os, at borgerens samlede plan giver mening i den enkeltes liv. Derfor gør vi os umage for at sikre, at alle indsatser samtænkes, og at vi har øje for muligheder i civilsamfundet og i netværket. At borgeren inddrages i egen sag, ser vi som en forudsætning for et godt samarbejde mellem borger og sagsbehandler.

For at sikre bedst mulig dybde i den faglige tilgang, har vi valgt at specialisere os i to teams, som har hver deres hovedopgaver, samtidig med at vi altid samarbejder på tværs, når det giver mening for borgeren.

Team 2
Den ledige stilling er placeret i Team 2, hvor hovedopgaverne omfatter midlertidige og længerevarende botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108. Borgerne kan desuden have behov for beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, ledsagerordning mv. Opgaverne med BPA-ordninger og kompensationsydelse efter servicelovens §§ 96 og 100 er også forankret i teamet.

Ved årsskiftet overgik opgaverne med ungestøtte efter barnets lov fra Familiesektionen til Socialfaglig Enhed. I Team 2 varetager vi sager med unge, der bor på opholdssted eller i plejefamilie, mens andre opgaver i forbindelse med ungestøtte ligger i Team 1. Vi er i gang med en spændende faglig udvikling på området og lægger sammen de faglige spor, der giver bedst mening for både borgerne og vores opgaveløsning.

Teamet samarbejder med mange aktører på Rådhuset, blandt andet beskæftigelsesindsatsen samt Visitation og Hjælpemidler. Derudover har vi et tæt samarbejde med de tilbud, der varetager borgernes støtte.

I Team 2 får du ti dygtige kolleger med faglige og menneskelige kompetencer, der supplerer hinanden godt. Teamet prioriterer kollegial sparring højt og lægger vægt på at hjælpe og støtte hinanden – ikke mindst i arbejdet med særligt komplekse sager.

Om dig
Du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har en tilsvarende relevant uddannelsesmæssig baggrund. Vi drømmer om at finde en kollega, der har erfaring med ungestøtte og som har lyst til en sagsstamme, der både består af ungestøttesager og botilbudssager efter serviceloven, da vi ser en god sammenhæng mellem disse opgaver. Hvis du ikke har erfaring med eller mod på ungestøtte, vil vi opfordre dig til at søge stillingen alligevel.

Hvis du inviteres til samtale, vil vi bl.a. gerne tale med dig om

  • Din tilgang til at arbejde med mennesker i udsatte positioner
  • Dine refleksioner på at arbejde i en myndighed hvor du både skal have det socialfaglige, det lovgivningsmæssige og det økonomiske perspektiv.
  • Dine tanker om netværk og civilsamfund som supplement til kommunale indsatser
  • Hvordan du sikrer borgerinddragelsen hele vejen gennem et sagsforløb
  • Hvordan du sammen med dine kolleger kan bidrage til fortsat faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø

Til gengæld fortæller vi gerne meget mere om os og om arbejdet i Socialfaglig Enhed, ligesom vi gerne udfolder de muligheder, der er for både kompetenceudvikling og for selv at planlægge dine arbejdsopgaver og din arbejdstid. Vi vil også rigtig gerne fortælle mere om, hvordan vi sikrer adgang til løbende sparring og drøftelser, så du ikke sidder alene med dine opgaver.

Vi ser gerne, at du har kørekort, da du skal lave opfølgning på botilbud, hvor offentlig transport kan være en udfordring. Hillerød Kommune har biler til rådighed, så egen bil er ikke en forudsætning.

Det kan du forvente, når du starter i Socialfaglig Enhed
Når du starter hos os, tager vi imod dig med et gennemarbejdet introduktionsprogram, som vi tilpasser den baggrund, som du kommer med.
På Rådhuset sidder vi i storrumskontor og har samtidig adgang til områder, hvor man kan fordybe sig. Vi tilbyder en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelse af egne opgaver, herunder mulighed for ugentlig hjemmearbejdsdag eller efter aftale.

Vi benytter Sensum som fagsystem og udreder efter Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0).

Løn og ansættelse
Lønnen forhandles med den relevante faglige organisation efter principperne i Ny Løn og dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen og om Socialfaglig Enhed, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ann-Sofie Enemark (fraværende uge 29-31), telefon 72 32 33 40 / e-mail: anoe@hillerod.dk eller faglig leder Elma Kristensen (fraværende uge 30-32), telefon 72 32 33 18 / e-mail: elkr@hillerod.dk.

Tiltrædelse
1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist
Mandag den 17. august kl. 10.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 21. august 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Socialfaglig Enhed, Trollesmindealle, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3ed5cf8d-e37c-418b-b876-cc9be421ddbb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler