BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du nye spændende udfordringer, så se her...
Skolen ved Skoven søger en pædagog i 32-37 ugentlige timer med tiltrædelse hurtigst mulig.
Skolen ved Skoven er en specialskole i Hillerød Kommune, der tilbyder vidtgående specialundervisning.
Skolen har 94 elever fordelt på 11 klasser. Alle elever har svære generelle indlæringsvanskeligheder – en del har også fysiske handicap, ligesom vi har elever med autisme og ADHD.
Du vil blive tilknyttet et team med lærere, pædagoger og medhjælpere, som arbejder tæt sammen i den enkelte klasse. Klasserne på skolen har forskellige størrelser, afhængigt af elevernes funktionsniveau og behov.
Nogle af de kvaliteter, vi søger, er:
- Interesse for vidtgående specialundervisning og elever med forskellige handicap
- Forståelse for den enkelte elevs behov og udvikling
- Fleksibilitet og humoristisk sans
- At du kan indgå i et tæt forældresamarbejde
- At du kan indgå i tværfagligt samarbejde med mange faggrupper: Lærere, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter, talepædagoger og psykolog m.fl.
- At du kan arbejde i selvstyrende team
- At du har lyst til at arbejde med udgangspunkt i skolens værdier, som er Nærvær- Ligeværd – Åbenhed
Vi kan bl.a. tilbyde:
- De mest fantastiske og unikke elever
- Et fagligt spændende miljø med kolleger og en ledelse, der arbejder ud fra skolens vision – Sammen åbner vi døre i livet
- Et godt arbejdsmiljø med en god omgangstone, samt tillid til og respekt for hinanden
- Ugentlige teammøder, afdelingsmøder, pædagogmøder, pædagogiskaftner samt personaleweekend
- Løbende videreuddannelse i bl.a. neuropædagogik
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte skolen på telefon 72 32 72 00 Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er onsdag den 17. januar 2024 kl. 12. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 22. januar 2024.
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skolen ved Skoven, Østervang, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958859