Skolepædagog til Frederiksborg Byskoles fritidsordning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

HFO Byskolen søger en dygtig skolepædagog på fuldtid, som brænder for børns trivsel, udvikling og læring. Du vil have base på måske Danmarks næst smukkeste arbejdsplads, løse pædagogiske opgaver både i fritids- og skoledelen samt deltage i vores tværprofessionelle samarbejde.

Kort om Frederiksborg Byskole
Frederiksborg Byskole er en velfungerende og traditionsrig skole med en rar og ressourcestærk elev- og forældregruppe. Skolen ligger både naturskønt ud til skov og alligevel centralt i Hillerød, kun to minutters gang fra Hillerød Station. Skolen har en markant profil fagligt og vi lægger vægt på sociale og faglige fællesskaber. Du kan finde yderligere information om skolen på Frederiksborg Byskoles hjemmeside.

På Frederiksborg Byskole har vi et tæt samarbejde både ledelsesmæssigt og personalemæssigt omkring vores fælles børn. Pædagogisk tager vi afsæt i Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO’er i Hillerød kommune.

HFO Byskolen består af 3 afdelinger: Bøgelund, Bakkefløjen og Lindevej. Den ledige stilling i Bakkefløjen har til huse i en sprit ny indskolingsbygning der stod færdig i sommeren 2022. Bygningen er lavet i træ og ligger helt op til skovgrænsen. Bakkefløjen huser 0. til 3. klasse i skoletiden og 1. til 3. i HFO-tiden. I HFO-tiden er vi primært organiseret funktionsopdelt. Bakkefløjen indeholder to faglokaler; billedkunst og natur/teknologi, som vi også anvender i HFO-tiden. Der er også gode muligheder for udendørsaktiviteter omkring Bakkefløjen og i skoven som er vores nabo.
Man rokerer mellem forskellige tilsynsfunktioner og aktiviteter, men der er også mulighed for at arbejde projektorienteret i perioder. Vi har fokus på stærke fællesskaber med lige deltagelsesmuligheder for alle. Vi er idrætscertificeret af DGI.

Du vil have funktion som kontaktpædagog, som både gør sig gældende i HFO- og skoleregi. Dermed bliver du både en del af HFO-afdelingen samt klasse- og årgangsteamet på en årgang.

Vi søger en pædagog, der

  • i samarbejde med kolleger kan skabe en tryg og udviklende ramme for børnenes læring og fritid
  • arbejder med ressourceorienteret børnesyn
  • mestrer klasserumsledelse
  • er reflekterende og har stærk faglig viden
  • er nærværende og nysgerrig over for kolleger
  • er ansvarlig, robust og stabil

Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog
  • har lyst til at samarbejde med kollegerne om elevernes læringsprocesser, trivsel og børnenes motivering
  • har gode kommunikationskompetencer

Vi tilbyder
  • et stærkt fællesskab med gode kolleger og gode udviklingsmuligheder i et miljø med højt til loftet og en omsorgsfuld og forventningsfuld ledelse
  • et spændende udviklingsorienteret job på en skole med stor søgning og høj faglighed
  • flot charmerende hus med egne lokaler
  • glade og aktive børn, der glæder sig til at byde dig velkommen

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til HFO-leder Yngvar Friberg på telefon 72 32 78 42.

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse på fuldtid – 37 timer pr. uge. Der arbejdes efter årsnorm.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes straffe-/børneattest og reference.
Stillingen ønskes besat senest pr. 1. juni 2024.

Frist
Send os din ansøgning, så vi har den senest søndag den 7. april 2024.
Samtalerne finder sted torsdag den 11. april 2024. Har du ikke hørt fra os inden den 1. maj, er stillingen besat til anden side.

Send din ansøgning online ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft ansøgningen, CV, evt. anbefalinger og dit eksamensbevis.
Referencen oplyses til samtalen.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019201

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet