Skolesekretær til Grønnevang Skole i Hillerød

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

– 37 timer

Grønnevang Skole i Hillerød Kommune søger en skolesekretær, der med sikker hånd, analytisk blik og høj grad af selvstændighed kan arbejde med økonomi, udlagt specialundervisning og personaleadministration.

Om Grønnevang Skole og fritid
Grønnevang Skole ligger på flere matrikler og består af almenskolen opdelt i 3 afdelinger, HFO, en stor enhed med 2 specialklasserækker med ca. 100 elever samt et forebyggende tilbud. Dertil er budget for specialundervisningen for alle børn og unge i distriktet udlagt til os, og da distriktet er meget stort, så er den administrative opgave her også omfattende. Vi er som samlet organisation mangfoldig og har mange muligheder.

Om stillingen
Som administrativ medarbejder på Grønnevang Skole indgår du i et team med 3 skolesekretærer, som du skal samarbejde med, og derudover ønsker vi fremover at være med til at uddanne elever inden for kontorområdet, så du skal være indstillet på, at uddannelse og samarbejde med en kontorelev også kan blive en del af din samlede portefølje. Vi er 8 afdelingsledere, som du skal samarbejde med i forhold til forskellige opgaver, og du refererer til distriktsskolelederen. Der er support fra økonomiafdelingen, skoleafdelingen, HR og lønafdelingen i Hillerød Kommune, men vi forventer, at du har erfaring med - og kan varetage de opgaver, der indgår i stillingsopslaget.

Du skal kunne arbejde med særligt økonomi og ansættelser af de forskellige faggrupper, samt med opgaver inden for økonomi, der er tilknyttet den udlagte specialundervisning. Vi har 5 selvstændige budgetter af en betragtelig størrelse, og præcision og evne til at tænke selvstændigt er meget vigtige egenskaber, ligesom du skal kunne læse, forstå og omsætte juridiske tekster i den praksis, hvor de anvendes.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Budgetlægning og månedlige budgetopfølgninger for alle 5 budgetter. Vi arbejder i OPUS
  • Udarbejdelse af opgaveoversigter, grundskoleindberetning. I Hillerød arbejder vi pt. i PULS.
  • Udarbejdelse af ansættelsesbreve og lønforslag. Har du øvrige kompetencer inden for HR er det en fordel.
  • Administrative opgaver i forbindelse med sygefravær, lønindberetninger og lignende.

Vi ønsker os
En skarp og selvstændig administrativ medarbejder, der med godt humør kan bevare overblikket, når der er travlt og løse opgaverne med et smil på læben.

Som person er du
  • Serviceminded og har godt humør, for du ved, at lige netop din indsats er nødvendig, for at andre kan lykkes i deres arbejde
  • Fleksibel og ved at opgaver kan ændre sig og nye kan komme til og med en positiv tilgang til, at ting kan lade sig gøre
  • Selvstændig og kreativ i opgaveløsningen og i stand til at tænke flere skridt frem og i medbetydninger
  • Arbejdsom og ordentlig både i opgaveløsningen og over for kolleger og organisationen

Du kan se mere om os på Grønnevang Skolens hjemmeside - og på Facebook hvor vi har to sider henholdsvis Grønnevang Skole: Jespervej, Nødebo og Østervang samt Nødebo Skole – En del af Grønnevang Skole

Ansættelsesvilkår
Lønnen forhandles efter kvalifikationer.

Opstart hurtigst muligt og senest 1. april 2024.

Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Anja Athar på telefon 72 32 73 00 eller på mail aath@hillerod.dk

Når du sender din ansøgning skal den sendes elektronisk, og der skal indgå CV, relevante eksamensbeviser og relevante udtalelser. Det er en del af ansættelsesudvalgets bedømmelse, at du netop er i stand til at medsende relevante dokumenter, og at du forholder dig konkret til opgaverne i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist
Mandag den 5. februar 2024.
Vi holder samtaler den 9. februar fra kl. 8.00 og frem.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Grønnevang Skole, Jespervej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977417

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet