Skovskolen søger konsulent til arbejdet med byggeri på Skovskolen Djursland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Skovskolen ved Københavns Universitet (KU) har vi brug for en ny kollega, der i en deltidsstilling kan agere tovholder på den fysiske udvikling af et nyt Campus på Skovskolen Djursland.

Skovskolen står over for en betydelig forøgelse af elev- og studenterantal de kommende år ved bl.a. etablering af Skov- og landskabsingeniøruddannelsen på vores afdeling på Djursland. En bygningsudvidelse skal således give plads til denne udvikling i et sammenhængende campus-anlæg.

Skovskolen skal etablere sig som et grønt uddannelsescenter på Djursland. Skolen skal blive et miniuniversitet ude i skoven, hvor skovens fremtidige ledere og håndværkere uddannes og bor side om side i unikke naturomgivelser og i et byggeri af træ, hvor grundstemningen er bæredygtighed

Vi mangler en konsulent, der tager hånd om processen gennem projektledelse, rådgivning, kommunikation og fondraising.

Hvem er vi?
Skovskolen har omkring 80 ansatte, som arbejder med heltids- og efteruddannelser samt kurser indenfor for skov, park, landskab, friluftsliv og naturformidling. Skovskolen udbyder uddannelse på alle niveauer inden for fagområderne, herunder kurser og rådgivning som indtægtsdækket virksomhed.

Vi tilbyder et uhøjtideligt, fleksibelt arbejdsmiljø med en gruppe af dedikerede og engagerede undervisere og studerende. Skovskolen har to afdelinger – en i Nødebo på Sjælland og en ved Auning på Djursland. Denne stilling har tjenestested i Nødebo, men der skal påregnes rejser til Skovskolen Djursland.

Skovskolen vil være kendt som et af Danmarks mest attraktive grønne uddannelsessteder og som et videncenter, der skaber, udvikler og formidler den mest relevante grønne viden. Vi vil være åbne for alle, der gerne vil ind i den grønne verden. Det gør vi ved at udvikle og udbyde de relevante uddannelses- og efteruddannelsestilbud, som efterspørges i samfundet.

Stillingsindhold
Du kommer til at arbejde målrettet for at understøtte udviklingen af et nyt Campus. Det vil kræve tæt kontakt til mange relevante aktører lige fra Norddjurs kommune, bygherre, fonde, campusservice, myndigheder mm. Dine opgaver bliver fx at:

  • Projektlede processen, så beslutninger foretages på et solidt grundlag med inddragelse af alle relevante aktører
  • Medvirke til at forskellige led i processen ikke kommer i vejen for hinanden
  • Tilrettelægge og gennemføre en proces, der fører til optimal finansiering af kollegiebyggeriet under hensyn til huslejen for de studerende
  • Varetage Skovskolens interesser i styregruppen for undervisnings- og administrationsbyggeriet
  • Samarbejde med myndigheder om at fjerne juridiske og økonomiske forhindringer for processen
  • Repræsentere KU og Skovskolen i en fremtidig kollegiefond
Du vil i løbende koordination med skovskolens ressourcechef referere til forstanderen og jævnligt sparre på strategien med den samlede chefgruppe

Opgaverne er brede og mange, og derfor har du mulighed for at være med til at sætte dit præg på din opgaveportefølje alt efter dine kompetencer.

Vi forventer at du arbejder struktureret med dine opgaver og er god til at samarbejde og kommunikere på mange niveauer. Vi er en arbejdsplads med en høj grad af tillid og frihed i opgaveløsningen, og det er derfor vigtigt, at du selvstændigt kan tilrettelægge og udføre dine opgaver.

Din specifikke uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men det er en fordel at du har indgående indsigt i og erfaring med store byggeprocesser og samarbejde med private fonde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Indplacering sker som specialkonsulent. Løn og ansættelsesforhold følger overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Københavns Universitet og med Skovskolen, Nødebovej 77A, Nødebo, 3480 Fredensborg som tjenestested.

Stillingen er en deltidsstilling med et udgangspunkt 30 timer om ugen.

Yderligere information, ansøgning og samtale
Yderligere oplysninger om jobbet, ansættelsesforhold og arbejdssted fås ved henvendelse til Ressourcechef Lotte Kamp på 93565432 eller forstander Rasmus Kjær på 24296388

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest d. 6. juli 2023

Ansøgningen skal være bilagt CV samt dokumentation for relevant uddannelse. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Stillingen ønskes besat fra 1. august eller snarest derefter.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skovskolen er en sektion under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Skovskolen har godt 80 ansatte, som arbejder med uddannelser og kurser indenfor for skov, park, landskab, friluftsliv og naturformidling. Derudover udbyder Skovskolen efteruddannelse på alle niveauer inden for fagområderne, herunder kurser og rådgivning som indtægtsdækket virksomhed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KU - SCIENCE - IGN - SKOVSKOLEN, Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159474&DepartmentId=18976&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854666

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet