Politiet i Hillerød modtog klokken 18.44 en anmeldelse om to slanger, der havde ligget og slænget sig i solen på en jernplade på Carlsbergvej. Slangernes art er endnu ukendt.
Anmelderen, der kom gående forbi, nåede at fotografere slangerne, inden de smuttede ned i kloakken i en glidende bevægelse. Anmelderen har planer om at sende billederne til politiet for yderligere undersøgelse.