BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du bedst med nattevagter? Vil du være med til at skabe tryghed for patienterne og støtte dem i at få en god nattesøvn? Og er du nysgerrig på det psykiatriske speciale? Så har vi stillingen til dig.
Jobbet
Vi tilbyder udredning, diagnostisk afklaring og behandling af høj faglig kvalitet til yngre voksne mellem 18 og 35 år, de fleste er mellem 18 og 25 år, med behov for indlæggelse. Det er ofte patienter med første kontakt til psykiatrien eller med tidligere forløb i B&U/voksenpsykiatri overvejende med tilstande inden for det affektive eller skizofrene spektrum.
Det tværfaglige team består af afsnitsledende psykiater, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, specialpsykolog, fysioterapeut, socialrådgiver, recovery-mentor og sekretærer.
Afsnittet lægger vægt på tidlig intervention i et struktureret miljø, hvor den enkelte patient har et væsentligt medansvar for deltagelse i behandlingsprogrammet, herunder er motiveret for at arbejde med egne problemstillinger individuelt og i grupper. Vi arbejder tværfagligt inden for en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme og vi har tæt samarbejde med centrets Opus-afsnit.
Kendetegnet for vores patienter er et godt samarbejde, lavt konfliktniveau, villighed til det lange seje træk. Patienterne er motiveret for og ønsker indlæggelse.
Vi er 2 personaler i nattevagt. I løbet at vagten løses mindre praktiske opgaver tilpasset tidspunktet på døgnet. Ofte er vagterne stille. God forståelse for patienternes udfordringer er vigtig. I plejen og behandlingen er fokus på at skabe tryghed og forudsigelighed. Vi assisterer ved alarmer på de øvrige afsnit hele døgnet.
Hvem er vi?
Vi er en sammensat personalegruppe med mange års erfaring fra det psykiatriske speciale, vi har flere kollegaer med erfaring fra somatikken, den sociale virksomhed og børne- og ungdomspsykiatrien. Samlet dækker vores kompetencer et bredt område, hvilket vi i hverdagen nyder godt af.
Vi er en personalegruppe, som er nysgerrige på vores udrednings- og behandlingsopgaver. Vores udviklingsdage bliver ofte brugt til fagligt input til inspiration i vores hverdag. Vi arbejder målrettet med forandringer der højner kvaliteten af vores arbejde og er afstemt patienternes behov.
Vores forventninger til dig
Du er autoriseret social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske og du er er nysgerrig på det psykiatriske speciale. Du kan have erfaring fra andre specialer, eller du har måske allerede psykiatrisk erfaring. Det vigtigste er, at du ligesom os brænder for at give unge patienter et positivt indlæggelses- og udredningsforløb og hjælpe dem godt på vej videre efter de har fået stillet en diagnose?
Vi glæder os til at få dig med i teamet og kan tilbyde:
- En velfungerende, fagligt engageret og erfaren personalegruppe
- Fokus på tværfagligt samarbejde
- Tid til relations arbejde
- Imødekommenhed, et godt arbejdsmiljø og en god atmosfære
- Mentorordning tilpasset dig / dine behov
- 1 årlige udviklingsdage for hele afsnittet
- Løbende tilbud om psykofysisk træning og anden undervisning for personale og patienter
- Kurser, temadage & uddannelse som fx uddannelse i kognitiv adfærdsterapi
Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter den 1. april 2024 eller den 1. maj 2024.
Hvis du er sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Hvis du er social- og sundhedsassistent, ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Du vil blive ansat i primært nattevagter med fri hver 2. weekend.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ulla Dremstrup på telefon 24 63 48 43 eller afsnittet på telefon 38 64 32 70. Du er meget velkommen til at komme forbi afsnittet til en uforpligtende samtale, og rundvisning i afsnittet.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Har vi vakt din interesse?
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden senest mandag den 19. februar 2024.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983177