Social- og sundhedsassistent til lukket psykiatrisk akutmodtagelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du nysgerrig på den akutte sygepleje? Og vil du være med til at gøre en forskel for mennesker, som har det psykisk svært? Så er det dig vi søger.


I vores lukkede akutmodtagelse kommer du til at arbejde med de akutte patientforløb. Patienterne indlægges direkte i afsnittet og har i deres akutte fase behov for tæt observation og hurtig afklaring af pleje- og behandlingsbehov.

Varigheden af indlæggelserne varierer fra få timer til få dage. Hvis patienterne har behov for længere stabiliserende indlæggelser, overflyttes de til centerets øvrige døgnafsnit. Tempoet i arbejdet varierer også, og på de mere rolige dage afsætter vi mere tid til faglig fordybelse og refleksion.



Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver består primært af modtagelse af patienter ved indlæggelse, identificering af problemstilling, behov og ønsker for pleje og behandling. Du har fokus på sygeplejen til den akutte psykiatriske patient med blik for evt. somatiske problemstillinger.

Derudover består dit arbejde af følgende opgaver:

  • Medicinhåndtering.
  • Observation og dokumentation af sygdomsbillede inkl. identificering af ressourcer.
  • Søvnoptimering og sikre rolige omgivelser.
  • Inddrage miljøterapi tilpasset den akutte kontekst og vagtlaget.
  • Fastvagt, løbe til alarm og deltagelse i samt håndtering af akutte situationer.
Du bliver en del af et afsnit med høj trivsel, hvor vi er gode til at samarbejde om småt som stort. Som en del af vores forebyggende indsatser arbejder vi aktivt med at minimere antallet af konflikter og nedbringe tvang. Som samlet team prioriterer vi et trygt og sikkert arbejdsmiljø højt. Sikkerheden har høj prioritet, uanset vagtlag eller tidspunkt.



Afsnittet
Vi er en lukket psykiatrisk akutmodtagelse med 12 sengepladser, som varetager pleje og behandling af patienter fra 18 år og opefter, med et akut behov og varierende sygdomsbillede.

Vi er et dynamisk tværfagligt team, som arbejder ud fra en helhedsorienteret indsats med fokus på recovery tilpasset den akutte kontekst. Vores personalegruppe er sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut og socialpædagoger indgår i den daglige normering.


Vi sørger for at klæde dig godt på
Vi tilpasser din introduktion ud fra dine ønsker, kompetencer og erfaring, og sørger for, at du får en god introduktion til patientgruppen, afsnittets processer, arbejdsgangene og dine nye kollegaer.

Du tilknyttes vores mentorordning, så du løbende har en at sparre med om alt fra systemer og arbejdsgange til patient- og behandlingsudfordringer. Derudover sørger vi for at introducere dig til afsnittets referenceramme, herunder recovery, Safewards og kognitiv adfærdsterapi



Vi forventer
Du er uddannet social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring fra det psykiatriske og/eller somatiske speciale. Erfaring fra botilbud vurderes også særdeles relevant.

Du er kommunikativ bevidst og evner at bevare overblikket i en hverdag med varierende tempo og forskellige opgaver. Vi forventer også, at du:

  • Brænder for at arbejde med mennesker, som har det psykisk svært.
  • Trives i en hverdag med varierende tempo og forskellige opgaver.
  • Ønsker at tage del i en sparringkultur.
  • Ønsker at få indflydelse på behandlingen og udviklingen i afsnittet.
  • Tager aktiv del i at understøtte et godt arbejdsmiljø med fokus på god trivsel.
Da afsnittet beskæftiger sig en del med problemstillinger som selvskade og aggressiv adfærd, vil det være en fordel at have erfaring fra disse områder. Ellers sørger vi for at du bliver klædt på til at kunne håndtere disse problemstillinger.



Løn og vilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi ønsker, at du starter den 1. februar 2024 eller snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vi vægter work-life balance højt, hvorfor der er mulighed for fleksibilitet i vagtplanen. Du kan forvente weekendarbejde hver anden weekend.



Vil du vide mere?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afsnittet på telefon 38 64 32 20. Du er også velkommen til at besøge afsnittet og vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning. Du finder os på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød.



Vi glæder os til at høre fra dig
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest torsdag den 23. november 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935896

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet