Socialfaglig medarbejder til Trollesbro med fokus på sundhed og inklusion

dato

Trollesbro er et nytænkende, dynamisk og fagligt kraftcenter med plads til borgernes mangfoldighed, båret af bæredygtige og stærke, faglige tilbud og fællesskaber, der skaber løsninger.

Centret rummer en bred vifte af tilbud til borgere med forskellige funktionsnedsættelser, herunder psykisk sårbarhed, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser og senhjerneskader.

I alle vores tilbud på Trollesbro arbejder vi med at støtte borgere i sårbare positioner

  • Vi bærer håbet og troen på borgernes muligheder og ressourcer.
  • Vi styrker borgerne, så de selv finder muligheder og veje, der giver mening for dem.
  • Vi understøtter inklusion og medborgerskab i værdiskabende fællesskaber, også uden for Trollesbros rammer.

Om stillingen
Den ledige 30 timers stilling er tilknyttet Trollesbros klubtilbud efter SEL §104. Café Oasen er klubben og stedet, hvor ca. 70 medlemmer søger hen for at deltage i meningsfulde aktiviteter i et fællesskab med masser af liv, rummelighed og atmosfære.

Klub-teamet består af 7 kollegaer med vidt forskellige kompetencer – men vi er drevet af det samme ønske om at give medlemmerne det fedeste klubtilbud. Vi mangler dig, som har en socialfaglig uddannelse, og som har erfaring med at arbejde specialpædagogisk. Du skal kunne arbejde ud fra KRAP- og neuropædagogiske tilgange og metoder.

Især har vi brug for, at du også kan en masse med sundhed; skabe motivation, udvikling og en tryg ramme, hvor medlemmerne støttes i at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Vi forstår sundhed bredt, hvor det først og fremmest handler om trivslen for det hele menneske. Det er masser af sjov sport og motion, gode vaner, sund kost, givende fællesskaber og meget mere!

Ud over sundhed som hovedområde, arbejder vi også med musik og krea-aktiviteter. Vi forventer ikke, at du har samme kompetencer omkring vores to andre hovedområder, men du skal have lyst til at gå forrest og skabe medløb i alle typer af aktiviteter. Du skal kunne fungere som igangsætter, når aktiviteter startes op, men også gerne have blik for at kunne ”give slip” og lade medlemmerne selv overtage, hvor det er muligt.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan spænde fra pædagog til ergoterapeut og uddannelser inden for kost/ernæring/bevægelse m.m. Hvis du er nyuddannet og brænder for at bringe ny viden og teori i spil i klubbens praksis, har du klikket dig ind på det rigtige sted. Vi vægter tværfaglighed, hvor vi tror på, at forskellig viden og erfaring til sammen skaber det bedste tilbud for medlemmerne.

Du skal vælge os, fordi
Trollesbro er et pædagogisk kraftcenter med nytænkning, dynamik og høj faglighed. Vi videndeler gerne og prioriterer, at vi arbejder og samarbejder ud fra professionelle, faglige metoder. Kompetenceudvikling er derfor vigtig, og vi har derfor løbende workshops og oplæg, som giver ny inspiration.
Selvom jobbet kræver stor grad af selvstændighed, så står du aldrig alene i rollen. Vi hjælper og støtter hinanden som kolleger og ledelse, og vi har det socialt godt sammen på Trollesbro.

Du får et veltilrettelagt introduktionsprogram inklusiv en mentor, så vi sikrer, at vi hjælper og støtter dig bedst muligt.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 30 timer pr uge.
Ansættelse er snarest muligt – senest 1. februar 2025.

Arbejdstiderne er mandag og torsdag kl. 13.30-20.30 og tirsdag, hvor vi har teammøde, kl. 12.00-20.30. Der ud over ca. hver 3. lørdag kl. 8.30-14.30 og hver 4. fredag 16.00-22.30, hvor vi holder klubfest. Der vil være selvtilrettelæggende timer og enkelte tema- og undervisningsdage.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan og vil køre stedets busser, op til 9 personer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Hillerød Kommune og Socialpædagogerne (døgnoverenskomst). Ansættelsesstedet er Trollesbro, Slangerupgade 60, 3400 Hillerød.

Frist
Du skal sende din motiverede ansøgning via linket senest den 9. december kl. 8.00.
Husk at vedlægge CV og uddannelsesbevis.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 13. december.

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Anette Harrig på telefon 72 32 67 03.

Læs mere om os på Trollesbros hjemmeside

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Trollesbro, Slangerupgade, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149587

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet