Vær med til at forme fremtidens AI i sundhedsvæsenet.
Vil du bruge din erfaring med softwareudvikling, AI-platforme og produktionssætning af avancerede AI-løsninger dér, hvor det virkelig gør en forskel? Hos os får du mulighed for at arbejde med nogle af landets mest komplekse og samfundskritiske sundhedsdata – og være med til at udvikle, validere, implementere og drifte AI-løsninger, der understøtter kliniske beslutninger og forbedrer patientbehandling i stor skala.
Hvem er vi?
Vi er flere dedikerede teams i sundhedssektoren, der arbejder centralt i regionen med datadrevne løsninger til klinisk praksis og sundhedsforskning i hele Østdanmark. Vores projekter spænder fra udvikling og operationalisering af avancerede AI-løsninger baseret på computer vision, machine learning, generativ AI og multimodale modeller til etablering af robuste AI-platforme og produktionsmiljøer. Vi arbejder på tværs af hele AI-livscyklussen – fra dataindsamling og modeludvikling til validering, monitorering og drift – både i cloud- og on-premise-infrastruktur. Vi kombinerer teknisk ekspertise med stor samfundsmæssig betydning – og nu mangler vi dig.
Stillingen – hvor du gør en forskel
Som en del af vores teams kommer du til at arbejde tæt sammen med både forskere, klinikere og tekniske specialister. Du vil få en central rolle i at udvikle og videreudvikle organisationens AI-kapabiliteter med særligt fokus på billeddata, skalerbare AI-platforme og sikker produktionssætning af modeller i kliniske miljøer.
Dine primære opgaver vil være:
- Teknisk udvikling platformskomponenter inden for computer vision, machine learning, generativ AI og multimodale modeller baseret på data fra billeddiagnostiske systemer.
- Teknisk understøttelse af design, validering, produktionssætning og drift af AI-løsninger efter internationale standarder for MLOps, AI-governance, monitorering og kvalitetsstyring på tværs af cloud- og on-premise-miljøer.
- Udførende for stort fondsstøttet projekt med henblik på opbygning af kapabiliteter til understøttelse af AI lifecycle for billed AI.
- Muligheden for at arbejde med hele AI-livscyklussen – fra arkitektur og udvikling til deployment, monitorering og videreudvikling – i et område, der har reel betydning for samfundet.
- En hverdag i et dynamisk og tværfagligt miljø med engagerede kolleger inden for softwareudvikling, data science, AI, forskning og klinisk praksis.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fx via kurser, konferencer, certificeringer og forskningssamarbejder.
- En inkluderende arbejdsplads, hvor vi prioriterer trivsel, fleksibilitet og faglig sparring højt.
Du har en akademisk baggrund inden for fx software engineering, computer science, kunstig intelligens, datateknik eller lignende. Du har erfaring med platformsudvikling og drift af komplekse software- og AI-løsninger og motiveres af at omsætte avanceret teknologi til løsninger med reel samfundsmæssig værdi.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har stærke kompetencer inden for softwareudvikling, systemarkitektur og AI-platforme samt arbejder analytisk og struktureret
- Har erfaring med Python, containerteknologier, CI/CD, cloud-platforme, MLOps-værktøjer og moderne data- og integrationsarkitekturer
- Trives i et samarbejdsmiljø med mange fagligheder og interessenter
- Kommunikerer klart og effektivt – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
Du bliver tilknyttet sektionen SP Sundhedsdata. Sektionen består af ca. 30 medarbejdere og er en del af en centralt organiseret udviklingsorganisation ”Data og AI” i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomst:
Akademikere ansat i regioner m.v.
Stilling:
Akademikere
Udover startlønnen kan du have:
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Dit ansættelsessted vil være på vores kontor på Borgervænget 5, 2100 København Ø.
Forventet startdato er 1. september 2026 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder Kåre Obel Wedel (kaare.obel.wedel.01@regionh.dk)
Ansøgningsfrist
Vi forventer at afholde samtaler løbende i juni, så send din ansøgning vedlagt relevante papirer hurtigst muligt og senest 30. juni 2026.
Vil du være med?
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning – vi glæder os til at lære dig at kende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/34294bd5-e508-4879-a190-3e586cf4dd1c