BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lungemediciner eller thoraxkirurg med kærlighed til billeddiagnostik søges til Billeddiagnostisk Afdeling Nordsjællands Hospital
Hvis du kunne tænke dig at blive en del af en afdeling med fantastiske kolleger, et omsorgsfuldt fællesskab og et stærkt fagligt miljø, så har vi en plads til dig på vores dejlige afdeling på Nordsjællands Hospital.
Vi søger en speciallæge i lungemedicin eller thoraxkirurgi til at hjælpe os med vores thoraxradiologiske undersøgelser.
Billeddiagnostisk Afdeling er en spændende arbejdsplads med ca. 180 søde, dygtige, engagerede og sjove kolleger fra mange faggrupper fordelt på 2 specialer – Radiologi og Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin. Vi har et godt samarbejde med afdelingerne på Nordsjællands Hospital – og udfører en del thorax-diagnostik for vores Lunge-og Infektionsmedicinske Afdeling, fra praktiserende læger og fra eksterne speciallæger.
Nordsjællands Hospital bygger i disse år et nyt, flot hospital, som bliver rammen om vores nye afdeling i 2026.
Hvem er du?
Måske er du pensioneret? Måske er du stadig aktiv i klinikken men drømmer om et skift til et andet speciale. Eller måske har du lyst til en kombinationsstilling mellem de 2 specialer?
Det vigtigste er, at du har lyst til at lære thoraxradiologi. I første omgang vil det dreje sig om konventionelle thoraxbilleder og lavdosis CT af thorax. Det er vigtigt, at du har erfaring med at se på thoraxbilleder og også tidligere har tolket dem selvstændigt.
Vi tilbyder grundig oplæring hvori der også vil indgå evaluering og test efter behov. Det vil være muligt at søge relevante kurser. Vi forventer at bruge en del tid på at lære dig op, og vi håber, at du vil blive hos os i mange år bagefter. Vi er derfor ikke interesserede i at modtage ansøgninger med henblik på sideuddannelse.
Vi prioriterer kollegaskabet meget højt, og det er derfor nødvendigt, at du er samvittighedsfuld, fleksibel og med på at træde til, når dine kolleger har brug for hjælp. Da vi samtidig har en høj produktion, er det en nødvendighed, at du kan trives og navigere i et travlt miljø. Vi har en flad ledelsesstruktur, og der er god mulighed for at få indflydelse på beslutningerne.
Vi tilbyder til gengæld:
- et fagligt inspirerende arbejdsliv i et godt socialt miljø på et visionært og udviklingsorienteret akuthospital med stærkt fokus på det gode patientforløb. Vi har stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, og vi strækker os langt for at tilgodese individuelle hensyn. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale, når du kan begynde at arbejde selvstændigt.
Stillingen:
Stillingen er vagtfri. Timetallet kan aftales med et minimum på 3 dage om ugen op til fuld tid (37 timer).
Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Ansættelsen vil ske som afdelingslæge.
Ansøgningen:
Ansøgningen fremsendes elektronisk senest d 1. juni 2024. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 25.
Ansøgningen skal ledsages af CV, dokumentation for selvstændigt virke og for speciallægeanerkendelse i lungemedicin eller thoraxkirurgi.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Billeddiagnostisk Afdeling NOH, er du velkommen til at kontakte:
Ledende overlæge Mette Lund / 48 29 75 10 / mette.lund.03@regionh.dk
Cheflæge Mette Marklund på telefon 61 71 15 22 / mette-charlotte.marklund@regionh.dk
Du kan læse mere om afdelingen på:
https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/billeddiagnostisk-afdeling/Sider/default.aspx
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050465