BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ålholmhjemmet søger SSA til dagvagt til et plejehjem, hvor relationer og hjemlighed er i højsæde
Jeg hedder Kirsten, og er plejehjemsleder på Ålholmhjemmet. Jeg har brug for dig, der kan komme med ideer og ny inspiration, har lysten til at arbejde med demens og som har lyst til at være med til at sikre en værdig ældrepleje og et godt arbejdsmiljø.
Hvis du trives i et godt miljø med sparring, faglig udvikling, samarbejde, høj faglighed samt sikker drift i højsæde, så er den her stilling helt sikkert noget for dig! Du skal være opmærksom på, at hos os er det personligheden der tæller, derfor søger vi både nyuddannede og erfarne medarbejdere.
Ålholmhjemmet er et demens plejehjem, der ligger i Hillerød vest. Vi har 46 lejligheder fordelt i 6 huse, der alle er beboet af demensramte borgere, som har brug for fagligt dygtige medarbejdere for at få hverdagen til at hænge sammen. Du bliver en del af et dagvagtsteamet, der består af 6 medarbejdere, der arbejder tæt sammen, deler viden og sparrer aktivt med hinanden både i eget team og på tværs af huset.
Min vision er, at Ålholmhjemmet er et forgangsbillede indenfor demensplejen i Danmark. Det gør vi ved at have fokus på relationerne og ved at skabe rammerne for en hjemlig hverdag for den enkelte beboer.
Beboerne i centrum – hele tiden
Vi har talt meget om, hvad vores nye kollega skal kunne. Det vi er nået frem til er, at det er vigtigt, at du altid møder beboerne, der hvor de er.
Du er nærværende og lyttende. Du har øje for deres behov og ønsker så, du kan træffer de rigtige beslutninger og etablere et ligeværdigt samarbejde.
Hos os hjælper vi hinanden, hvor vi kan, fordi vi tror på, at det er, når vi gør tingene sammen, at vi lykkedes bedst.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og løn aftales med den forhandlingsberettede organisation.
SSA dagvagt
Hvor mange timer har du lyst til?
Vi arbejder lige nu hver 3. weekend, men arbejder på at ændre det i samarbejde med SSA´erne.
Stillingerne er til besættelse snarest muligt.
Arbejdsstedet vil være Ålholmhjemmet, Kirsebæralle 7, 3400 Hillerød.
Din ansøgning
Ansøgningsfristen er 9. februar 2024.
Du sender din ansøgning incl. relevante bilag elektronisk via linket
Vi holder løbende samtalerne
Interesseret? Så ring til os
Jeg håber, at annoncen har vakt din interesse, og du har sikkert mange spørgsmål til stillingen, miljøet på Ålholmhjemmet osv. Jeg vil meget gerne svare på alle dine spørgsmål, så du er velkommen til at kontakte mig, Kirsten Gosvig telefon 72 32 6501 eller på e-mail kgo@hillerod.dk
Du kan også kontakte områdeleder Lena Kimmer på telefon 72 32 65 06 eller på e-mail lenki@hillerod.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Venlig hilsen
Kirsten
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ålholmhjemmet, Kirsebæralle, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972953