SSH eller SSA til demensenhed på Sophienborg Plejehjem

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Brænder du for at arbejde med mennesker med demens?
  • Har du lyst til at arbejde i et team, hvor den sociale kapital er i højsædet?
  • Vil du være med til at skabe en tryg og genkendelig hverdag for beboerne?

Vi søger en positiv, ansvarsbevidst og kompetent SSH eller SSA til en af vores demensenheder.

En god introduktion af nye medarbejdere prioriterer vi højt. Derfor får du et personligt introduktionsprogram og du vil også deltage i fælles introduktion, som vi afholder på Sophienborg Plejehjem.

Du får som medarbejder mulighed for at anvende de kompetencer du kommer med og samtidig mulighed for at tilegne dig nye. Vi planlægger kontinuerligt undervisning i bl.a. journalsystemet, forflytning og medicinhåndtering. Har du uddannelsen som forflytningsvejleder eller et ønske om det, så kan det også blive en mulighed.

På Sophienborg plejehjem er man fortrinsvis tilknyttet en enhed. Der er mange opgaver der skal løftes. Vi gør meget ud af, at man også trives i at hjælpe hinanden på tværs af enhederne, så alle føler, at de får en hjælpende hånd, når der er brug for det.

Sophienborg Plejehjem ligger i naturskønne omgivelser, som giver mulighed for gå- og cykelture med beboerne.

På Sophienborg Plejehjem skal det være godt at bo, leve og arbejde. Derfor har trivslen for både den enkelte beboer og medarbejder stor betydning. Det sker blandt andet ved det gensidige samarbejde med den enkelte beboer og dennes familie. Det kræver fleksibilitet af os i fælleskab og skaber en dynamisk arbejdsplads med en flad struktur, hvor der er højt til loftet.

Vi arbejder sundhedsfremmende og patientsikkert, hvilket kommer til udtryk under den daglige triage, hvor vi kontinuerligt arbejder med beboernes sikkerhed og opdager små ændringer, der kan sikre optimal behandling. Vi tager, sammen med den enkelte beboer, udgangspunkt i dennes livshistorie, for at få skabt en hverdag, der præges af livskvalitet.

Vi har et aktivt lokaludvalg med høj grad af medarbejderinddragelse, hvor vi drøfter og beslutter relevante forhold om bl.a. arbejdsmiljø.
Du er altid velkommen til at kontakte os for et uforpligtende besøg. Klik ind på linket, hvor du kan læse mere om os på Sophienborg Plejehjems hjemmeside

For yderligere oplysninger
kan du kontakte områdeleder Annika Egholm Skovsgaard, telefon 72 32 69 82 eller på mail ansi@hillerod.dk

Ansøgningsfrist
30. oktober 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende og ansættelsestidspunkt er efter aftale.
Ved ansættelse vil der blive indhentet reference og anmodet om offentlig straffeattest.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sophienborg Plejecenter, Axel Jarls Vej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926153

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet