BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af vores nye rehabiliterende modtageteam i Hjemmeplejen, Hillerød Kommune
Vi søger to social- og sundhedshjælpere og to social- og sundhedsassistenter med weekendvagt hver 3. weekend.
Som en del af teamet, vil du være med til at starte nye borgerforløb op til borgere med behov for pleje og behandling af mere kompleks karakter og til borgere med faldende funktionsniveau, der har potentiale til at blive mere selvhjulpne.
Vores mål er, at borgerne skal modtages på den mest kompetente og trygge vis, når de har brug for pleje og behandling i eget hjem.
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang og støtter borgerne i at nå deres mål i det bedst mulige rehabiliteringsforløb. Dette gør sig gældende både hvad angår sygeplejeindsatser, personlig pleje og praktisk hjælp.
Du skal synes, at det er spændende at finde nye måder at støtte borgerne i at klare sig selvstændigt. Det kan f.eks. være, sammen med borgeren, at vurdere deres egnethed til sygeplejeklinik, dosisdispensering, skærmbesøg og andre velfærdsteknologiske løsninger.
Hos os kommer du til at arbejde i et tæt tværfagligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, visitation og sygeplejersker og andre social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere fra resten af hjemmeplejen og sygeplejen.
Vi er på nuværende tidspunkt et mindre team på i alt 12 medarbejdere og en områdeleder, der vægter kvalitet, faglighed og et godt arbejdsmiljø højt. Vi forventer at blive flere efterhånden som teamet udvikles.
Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid, men der er mulighed for at arbejde på færre timer efter dit ønske. Der er mulighed for både dagvagter og aftenvagter.
Om os
- En arbejdsplads i konstant udvikling med fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen
- Faglig sparring med tværfagligt sundhedspersonale
- Gode kollegaer med imødekommenhed, engagement og humor
- Mangfoldighed og respekt for hinandens kompetencer
- Åbenhed og dialog
- Medindflydelse på vagtplanlægningen
- God introduktion og oplæring
- Mulighed for både dagvagt og aftenvagt på timeantal efter dit ønske
- Fleksibilitet og godt arbejdsmiljø i nye lokaler – tæt på Hillerød station og buslinjer
Om dig
Du er uddannet Social- og sundhedsassistent eller Social- og sundhedshjælper og har kørekort.
Derudover er du
- helhedsorienteret og fagligt velfunderet
- rehabiliterende i din tilgang til borgerne
- interesseret i at arbejde tværfagligt
- i stand til at prioritere i opgaverne og har en positiv tilgang
- ansvarsbevidst og struktureret
- god til at byde ind til fællesskabet
- erfaren i elektronisk journalføring. Vi anvender KMD Nexus
Yderligere information
Ønsker du at høre mere om stillingerne er du velkommen til at ringe til Områdeleder Allan Askjær telefon 72 32 62 23
Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.
Sidste frist for ansøgning er den 17. maj 2024 kl. 12.00
Søg stillingen via linket og medsend relevant dokumentation.
Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Du kan finde flere oplysninger om Hjemmeplejen i Hillerød på www.hillerod.dk.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjemmeplejen, Milnersvej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035026