Sygeplejerske Gynækologisk Afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny kollega, til vikariat 32-37 timer ugentligt pr. 1. april eller 1. maj 2024 til 31. december 2024 på Gynækologisk Afdeling, ambulatorie og sengeafsnit med weekendvagt hver 4. weekend, Nordsjællands Hospital Hillerød.

Har du lyst til en afvekslende hverdag, hvor du både arbejder i sengeafsnit og i vores akutklinik, så er denne stilling lige noget for dig.
I Gynækologisk Afdeling yder vi pleje og behandling til både ambulante, indlagte og akutte patienter. Vi har et stort fokus på høj faglighed, høj patienttilfredshed sammen med et godt arbejdsmiljø. Vi er ca. 40 ansatte sygeplejersker, der arbejder meget selvstændigt og i et tæt tværfagligt miljø.
På sengeafsnittet varetager vi pleje og behandling af patienter med gynækologiske problemstillinger, både akutte og planlagte, herunder præ- og postoperativ sygepleje, patienter med tidlige graviditetskomplikationer m.m. Derudover varetager vi pleje og behandling til cancer- og palliative patienter. Vi har et tæt samarbejde med barselsafdelingen, hvor vi indimellem hjælper hinanden, derfor varetager vi også plejen af mor og barn efter sectio.
I ambulatoriet ses patienter indenfor akut og almen gynækologi, fertilitetsbehandling, urologi samt cancerudredning. Ambulatoriet har åbent i dagstid på hverdage.
Akut henviste patienter ses i akutklinikken i sengeafsnittet udenfor dagstid, på helligdage og i weekender.

Vi ønsker en sygeplejerske der:

  • Har klinisk erfaring gerne specialekendskab
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at engagere dig i afdelingen
  • Har gode kommunikative evner og forstår at lytte aktivt og være empatisk og imødekommende
  • Har lyst til at dygtiggøre dig indenfor det gynækologiske speciale og er fagligt engageret
  • Besidder forandrings- og relationskompetencer
  • Er stabil og har en positiv og fleksibel indstilling til arbejdsstedet og det vekslende patientflow
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi kan tilbyde:

  • Højt fagligt niveau
  • Grundig oplæring og introduktion
  • Vikariat i en afdeling med mange muligheder
  • Stærkt tværfagligt samarbejde
  • Stor selvstændighed
  • Bredt speciale med høj faglighed
  • Godt arbejdsmiljø i en personalegruppe der har let til grin og godt humør
  • Weekendvagt hver 4. weekend samt 4-6 vagter på 4 uger
Da stillingen slås op som et vikariat vil din introduktionsperiode og primære arbejdsopgaver blive tilrettelagt ud fra dine kompetencer og du vil være tilknyttet vores mentorordning det første stykke tid i afdelingen.

Ansøgningsfrist:
Torsdag d. 1. februar 2024.
Der afholdes samtaler løbende i uge 6 og 8.

Er du nysgerrig på at vide mere eller ønsker en rundvisning på vores afdeling, skal du være meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Christina Dyhl tlf.: 48 29 65 00, mail: christina.dyhl@regionh.dk



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970357

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet