Sygeplejerske til akut psykiatri

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre en forskel for vores patienter? Og vil du være del af en velfungerende psykiatrisk akutmodtagelse med høj trivsel, stor faglighed og fokus på work-life-balance, så læs videre her.



Afsnit 2122 er en åben akutmodtagelse, hvor to dage aldrig er ens
Vi varetager både skadestuefunktion, den åbne akutmodtagelse med 9 sengepladser og ECT-funktionen for hele Psykiatrisk Center Nordsjælland. Patienter kan være indlagt i op til 7 døgn i vores åbne akutmodtagelse, dog er den gennemsnitlige indlæggelsestid noget lavere, hvilket giver et stort flow af patienter. Du kan derfor se frem til en stilling, hvor du kan blive endnu klogere på det psykiatriske speciale uafhængigt om du er helt ny i psykiatrien eller har flere års erfaring.



Fokus på work-life balance
Vi har gennem længere tid arbejdet målrettet med at optimere arbejdsmiljøet i afsnittet, hvilket har resulteret i flere forbedringstiltag, lavt sygefravær og flotte trivselsmålinger. Vi prioriterer work-life-balance højt, hvilket tydeligt afspejles i vagtplanen, hvor der er plads til individuelle ønsker og særlige hensyn. Vi har et mål om at højne den gennemsnitlige indlæggelsestid for patienterne, så der kommer endnu mere tid og ro til at sikre høj faglighed og kompetenceudvikling og skabe den bedst mulige behandling for patienterne.



Kort om afsnittet
Vi er en personalegruppe på ca. 35 som er godt blandet alders- og erfaringsmæssigt. Vi har et tæt samarbejde i personalegruppen, som også består af et tæt tværfagligt samarbejde med afsnittets læger, socialsygeplejerske og socialrådgiver.

Vi arbejder forbedringsorienteret og vægter medinddragelse af medarbejdere højt for at kunne sikre bedst mulig praksis. Vi har fokus på faglighed og på at sikre tid til fordybelse, refleksion, undervisning og supervision.



Hvem er du?

  • Du er autoriseret sygeplejerske
  • Du kan have erfaring fra psykiatri/akutmodtagelse eller være helt ny i psykiatrien.
  • Du skal have lyst til at arbejde med psykiatriske patienter og pårørende i den akutte fase
  • Du er omstillingsparat og har lyst til at arbejde med udviklings- og forbedringsarbejde


Hvad tilbyder vi?
Du bliver tilknyttet en mentorordning ligesom vi har korte ugentlige undervisningsseancer og ugentlig supervision. Der er mulighed for videreuddannelse på sigt til enten akutsygeplejerske, ECT-behandlende sygeplejerske eller specialuddannet sygeplejerske i psykiatri.



Løn og vilkår
Stillingen er i blandede vagter, dog med mulighed for toholdsskift. Der vil være weekendarbejde med 8 timers eller 12 timers vagter hver anden, tredje eller fjerde weekend efter dit ønske.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.



Søg stillingen
Hvis du vil vide mere om stillingen eller komme forbi til en kop kaffe og rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Camilla Louise Jensen på telefon 20351613 eller sende en mail til camilla.louise.jensen@regionh.dk (kan ikke bruges til ansøgning). Du finder os på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej 48 i Hillerød.

Ansøgningsfristen er søndag den 22. oktober 2023. Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Vi holder løbende samtaler.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Vi glæder os til at læse din ansøgning.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922755

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet