Teknisk serviceleder/håndværker på deltid til MAD til hver DAG

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv i et moderne storkøkken?
Måske - hvis du er dygtig, har hænderne skruet rigtig på, så du kan løse
håndværksmæssige og tekniske opgaver i høj kvalitet og har et godt
overblik og du motiveres af, at gøre en forskel?

Så er det måske dig, vi har brug for!

Produktionskøkkenet MAD til hver DAG søger en morgenfrisk medarbejder på 20-25 timer om ugen, og vagterne vil som hovedregel ligge på hverdage i tidsrummet mellem kl. 6-30-15.00.

Som Teknisk Serviceleder vil du bl.a. i tæt samarbejde med Hillerød kommunes ejendomsservice, komme til at stå for kontakten til leverandører af de teknikske installationer i huset, samtidig med at du er vores nøgle person når de forskellige maskiner serviceres.

Vi tilbyder en meget selvstændig og afvekslende stilling, med lige dele praktiske og alsidige tekniske opgaver, hvor du selv, alt efter din ekspertise kan være med til at sætte dit ejet præg på din daglige virke.

Opgaverne som Teknisk Serviceleder vil bl.a. omfatte

  • Vedligeholdelse og mindre reparationer på vores bygninger og maskiner (drift, fejlfinding og vedligehold)
  • Kontakt til og styring af eksterne håndværkere i huset (vi anvender Dalux systemet til opgavestyring)
  • Sikring af bygninger herunder alarmer.
  • Div. praktiske opgaver. Herunder modtagelse og udpakning af fødevarer til dagens produktion (kræver ordenssans, robusthed og systematik)
  • Håndtering af den daglige renovation og kontrol af containerområdet, mm.
  • Akut kørsel til indkøb og borgere

Vi forventer, at du
  • Har min. kørekort B
  • Har kenskab til PC på brugerniveau
  • Er mødestabil, fleksibel, serviceorienteret og har god ordenssans
  • Kan kommunikere på dansk i tale/skrift

Det er en fordel hvis du
  • Har en uddannelse som enten elektriker, VVS’er eller ejendomsservicetekniker
  • Har erfaring med industri- og produktionsudstyr, køle-ventilation (CTS) vandanlæg og brand (ABA-anlæg)
  • Har overblik og en struktureret tilgang til arbejdet og følger op på opgaverne (være foran på fejl og mangler)

Om køkkenet MAD til hver DAG
Vi er ca. 60 friske medarbejder i jævn aldersmæssig fordeling. ”Vores Mission er, at være glade når vi går på arbejde, og mindst lige så glade når går hjem”. En arbejdsplads med gode samarbejdsrelationer på tværs af fagområder og afdelinger, og med gode arbejdsbetingelser, frokostordning og personalearrangementer. Vi har som udgangspunkt fri om aftenen og i weekenden.
Arbejdspladsen er 100 % røgfri.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn og etnicitet til at søge stillingen.

Er du interesseret, så send venligst din ansøgning via linket i opslaget.

Har du spørgsmål
til stillingen er du velkommen til at ringe til Driftschef Helle Thyge på telefon 72 32 26 02.

Frist
29. februar 2024.
Samtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse efter aftale.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

MAD til hver DAG I/S, Lokesvej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990926

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet