BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
– Visitation og Hjælpemider
Du er en god teamspiller og ønsker at blive del af et stærkt fagligt fællesskab.
Du evner at finde ressourcer og veje sammen med borgeren.
Vi søger to nye kolleger og vi tilbyder grundig introduktion og oplæring.
Visitation og Hjælpemidler giver råd, vejleder, udreder og vurderer. Fokus er på borgernes hele liv og koordinering af indsatsen. Du skal have mod på myndighedsfunktionen med helhedssagsbehandling inden for Servicelovens §§ 83, 83a, 84, 112, 113, 116, 129, 136f og ældre- og handicapegnede boliger samt plejeboliger.
Visitation og Hjælpemidler
er en del af Ældre og Sundhed.
Du vil referere til sektionsleder i Visitation og Hjælpemidler, Maja Schmidt Jensen.
Du får 39 engagerede, erfarende og faglig kompetente kolleger på Rådhuset og på Hillerød Kommunes Hjælpemiddeldepot samt muligheden for tæt samarbejde med alle vores gode samarbejdspartnere i resten af kommunen.
Udvikling er en del af hverdagen, derfor er læring og viden noget vi skaber sammen. Ansvar, fleksibilitet og evnen til at se muligheder vægtes højt. Vi hjælper hinanden med at løse arbejdsopgaverne, og målet er, at borgerne føler sig inddraget og får god korrekt sagsbehandling. Der er rum til at sparre med kollegaer og vores faglig koordinator. Vi arbejder systematisk og har opdaterede arbejdsgange og procedurer, der understøtter vores arbejde.
Vi er organiseret i 5 teams. 2 besøgsteams, hvor sagsbehandlerne besøger borgerne i deres hjem
- 1 team med sagsbehandlere, som understøtter, at borger komme godt hjem fra hospital og midlertidig plads.
- 2 administrative teams, der behandler henvendelser og ansøgninger fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere administrativt samt booker besøg for de 2 besøgsteams.
Om dig
Du er sundhedsfaglig uddannet som ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske. Du har myndighedserfaring inden for sagsbehandling af hjælpemidler og visitation af støtte.
Faglige og personlige kompetencer, der er vigtige for at kunne lykkes godt i jobbet er
- Du er grundig, produktiv og god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
- Du tager ansvar i komplekse sagsforløb, og du evner at understøtte borgerne i egen målsætning.
- Du arbejder selvstændigt, kan planlægge og bevare overblikket i en travl hverdag.
- Du reflekterer vedvarende over egen praksis og ønsker at udvikle dine kompetencer.
- Du behersker dokumentation i elektronisk omsorgssystem, vi anvender KMD NEXUS/Sundhedslogistik (bestilling af hjælpemidler).
Ansættelsesvilkår
Gerne 37 timer om ugen med mulighed for tiltrædelse fra den 1. marts 2024.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi arbejder med flextid og er åben for muligheden for hjemmearbejde, når det hænger sammen med opgaveløsningen.
Arbejdsstedet vil som udgangspunkt være i sektionen Visitation og Hjælpemidler på Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.
Ansøgningsfrist
9. januar 2024 kl. 13.00.
Ansøgning inklusiv autorisation, uddannelsesbevis, erfaringsdato, kopi af kørekort og reference samt øvrige relevante bilag sendes elektronisk.
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 3.
Er du blevet nysgerrig
Ønsker du mere viden, kan du kontakte sektionsleder Maja Schmidt Jensen på telefon 72 32 34 53 eller mail: mjen@hillerod.dk.
Du kan læse mere om vores fantastiske arbejdsplads på Hillerød Kommunes hjemmeside www.hillerod.dk.
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ældre og Sundhed, Trollesmindealle, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955037