Tre kontorelever til Hillerød Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en uddannelse som kontorelev i Hillerød Kommune, Kongernes Nordsjælland? Så er det nu du skal til tasterne og skrive din ansøgning.

Vi er en kommune i vækst med ca. 5.000 ansatte til at servicere over 50.000 indbyggere, så du vil blive en del af en meget spændende arbejdsplads.

Om elevpladserne
Vi tilbyder en kontoruddannelse med speciale i Offentlig administration inden for tre forskellige spor

  • By, Miljø og Ejendomme
  • Administrativ
  • Borgerrettet
Kontoruddannelsen er en uddannelse med stor bredde, hvor du blandt andet opnår færdigheder i kommunikation og sagsbehandling. Du lærer gennem forløbet at betjene borgere og brugere, digitalt, personligt, telefonisk og skriftligt. Du vil derfor blive en attraktiv medarbejder, når du er udlært.

vores hjemmeside kan du læse mere om de tre spor.

Vores nye kontorelev
  • Du er den servicemindede elev, der ikke er bange for at tage initiativet og du følger dine opgaver til dørs.
  • Du sætter en ære i at sikre en høj service, og du møder altid andre mennesker med en positiv og åben tilgang.
  • Du har en høj arbejdsmoral og har mod på at arbejde med nye it-løsninger.
  • Du skal være god til at stave og formulere dig på dansk.

Uddannelseskrav
Du har bestået eller forventer at bestå:
  • En EUX med kvalifikationer til kontoruddannelser med specialer
  • En HHX
  • En HF, STX eller HTX suppleret med en EUD-student med kontor som fagretning
  • En HG. For at din HG-uddannelse er adgangsgivende, skal der på dit eksamensbevis stå anført ”Offentlig administration.
Hvis du er 25 år eller derover, skal du vedhæfte en realkompetencevurdering til din ansøgning – se mere om dette på uddannelsesnaevnet.dk. Kontakt din handelsskole, hvis du er i tvivl om du har de rette adgangskrav.

Om uddannelsesforløbet
Alle kontorelever skal i praktiktiden på handelsskolen Unord i Hillerød, i tre perioder af fire til fem ugers varighed. Der undervises i fag, der er relevante for den praktiske uddannelse og forløbet afsluttes med en fagprøve.

Om Hillerød Kommune
Vi arbejder fra moderne arbejdspladser i et nyt og moderne rådhus med lyse åbne lokaler, nye It-faciliteter og fri adgang til motionsrum. Det er let at komme til med bus. Der er også mulighed for at parkere sin cykel i tørvejr. Endvidere gode parkeringsmuligheder.

I Hillerød Kommune er der etableret en elevklub. Klubben er elevernes egen netværksgruppe. Klubben bruges til gensidig støtte og erfaringsudveksling, fagligt som uddannelsesmæssigt.

Du kan følge elevklubben på Instagram, @Kontorelever, hvor du kan se mere om hverdagen for kontorelever i Hillerød Kommune.

Løn og arbejdsforhold
Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.

Lønnen som kontorelev er
  • 1. år er lønnen 15.657,00 kr. om måneden.
  • 2. år er lønnen 16.479,00 kr. om måneden.

Er du over 25 år, er lønnen 23.720,50 kr. om måneden.

Uddannelsen som kontorelev i Hillerød Kommune løber fra den 1. september 2024 til 31. august 2026.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.

Ansættelsesproces
Send din ansøgning samt dokumentation for din uddannelse elektronisk via linket senest den 18. februar 2024.

I ansøgningen skal du
  • angive hvilket spor du brænder mest for
  • kort beskrive hvorfor, du brænder mest for det spor
  • angive en prioriteret rækkefølge af de andre spor.
Har du endnu ikke modtaget dit eksamensbevis, så vedhæft dine standpunktskarakterer.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført fredag den 23. februar 2024 på Hillerød Rådhus.

Yderligere oplysninger
På Hillerød Kommunes hjemmeside www.hillerod.dk, kan du læse mere om at være kontorelev i Hillerød Kommune, og hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig Debbie Sørensen på mail hkelev-email@hillerod.dk telefon 72 32 12 12.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Personaleafdelingen, Trollesmindealle, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970169

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet