Onsdag klokken 14 modtog politiet en anmeldelse om et tyveri fra byggemarkedet Jem & Fix i Hillerød. En mand havde lastet to varmepumper i sin bil og forladt stedet uden at betale.
Nummerpladen på bilen førte politiet til en adresse i Hillerød, hvor en 50-årig mand boede. Den 50-årige forklarede, at han var blevet tilbudt at købe de to varmepumper, og at en 40-årig mand fra Hillerød havde lånt hans bil.
Den 40-årige mand blev efterfølgende sigtet for både tyveri og hæleri.