BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hanebjerg skoles fritidsordning søger uddannet pædagog 30-35 timer til afdeling Brødeskov.
Vi er en kommunal folkeskole i Hillerød Kommunes skolevæsen med stærke værdier om fællesskab og almen dannelse. Distrikts-HFO’en (Hillerød Fritidsordning) har aktiviteter på tre matrikler. Personalet fra afdelingerne er en samlet medarbejdergruppe, der arbejder tæt sammen. Vi udvikler den pædagogiske praksis i såvel undervisningen som fritiden, vi deler viden og erfaring og er gode til at samarbejde. Vi er med til at skabe en varieret skoledag og en spændende fritid for alle distriktets børn. I skoleferierne har vi fælles ferieåbent for tilmeldte børn.
Dine opgaver
Vi søger en pædagog, der kan varetage pædagogiske opgaver i såvel undervisningen som HFO. Gerne med erfaring i overgangsarbejdet fra dagtilbud og tidlig HFO-start.
Som pædagog er du tilknyttet et klasseteam og varetager opgaven som kontaktpædagog og er bindeleddet imellem undervisning og fritid.
Vores praksis bygger på den anerkendende tilgang og vi ser på barnet og gruppens ressourcer som er udgangspunktet i vores tilgang og kommunikation.
Vi er praktiksted og har året igennem mange studerende som vi er rollemodel for, det kræver en velfunderet praksis som både studerende og nye medarbejdere kan spejle sig i.
Det er ønsket, at børn og forældre oplever HFO som et rart og inspirerende sted - og din tilgang til såvel børn som forældre er imødekommende og professionel.
Herudover er du primær pædagog på overgang fra institution til skole. Vi har et tæt samarbejde med vore lokale dagtilbud, og de institutioner som børnene kommer fra.
Vi forventer
- Du har pædagogisk uddannelse, herunder også dagtilbud eller med arbejdet med tidlig-HFO/SFO
- Er initiativrig og dynamisk
- Har et godt fagligt udgangspunkt – har gode evner for refleksion og kan bringe dine refleksioner i spil sammen med kolleger og er udviklingsorienteret
- Gode evner til at formulere dig skriftligt og arbejder med dokumentation
- God til at arbejde struktureret og kan holde fast i aftaler
- Du er en imødekommende og hjælpsom person, der har let ved at samarbejde.
Vi kan tilbyde
Et stærk fagligt fællesskab og gode udviklingsmuligheder i et miljø med højt til loftet god humor og en omsorgsfuld og forventningsfuld ledelse. Det pædagogiske miljø rummer glade og aktive børn, der glæder sig til at byde dig velkommen.
Stillingen er ledig og skal besættes pr. 1. februar 2024.
Løn aftales i henhold til overenskomst og reglerne om lokal løndannelse.
Stillingsstørrelse 30-35 timer ugentligt.
Ansøgning med relevante uddannelsespapirer og CV skal sendes via link i stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist
31. januar 2024.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler i ansøgningsperioden.
Yderligere oplysninger
vedrørende stillingen kontakt distrikts-HFO leder Anita Fray på telefon 72 32 75 05.
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hanebjerg Skole HFO, Brødeskovvej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975736