BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi uddanner mennesker, som er med til at holde ’hjulene i gang’ og som kan være med til at understøtte omstilling til et mere bæredygtigt Danmark.
Du er måske uddannet ernærings- og husholdningsøkonom, SOSU-assistent eller har arbejdet som serviceassistent. Det er IKKE vigtigt, at du har erfaring med at undervise. Erfaringen får du hos os. Men det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med mennesker og videreformidle din faglige viden og stolthed over dit fag videre til vores elever.
Lidt om os – og om dig
På Serviceassistentuddannelsen er vi en lille afdeling med to undervisere og en leder; vi har et godt samarbejde med vores kolleger i ’søsterafdelingen’, Kost og Ernæring (hvad hedder afdelingen?). Da vi er en lille afdeling, er vi afhængige af hinanden – vi hjælper og understøtter hinanden, og vi har et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og vil bidrage til vores fælles faglige miljø. Vi videreudvikler kontinuerligt vores uddannelse – en proces som du vil være med til at sætte dit præg på.
Vi underviser både unge og voksne mennesker. Du skal derfor kunne tale med og formidle professionelt til både unge og voksne. Vi er meget optaget af at skabe en høj standard af pædagogisk formidling og du får mulighed for at gennemføre en pædagogisk uddannelse på diplomniveau – naturligvis i arbejdstiden og efter du har været ansat i to år.
Vi er meget optaget af, at den faglighed der formidles, er af høj kvalitet. Derfor skal du have den nedenstående profil:
Mindst fem års erhvervserfaring med rengøring, patienter/borgere og eller beslægtede områder. Du skal kunne undervise selvstændigt i f.eks. erhvervsrengøring, arbejdsplanlægning, ergonomi og sikkerhed, patienttransport og forflytning, etik og sygdomslære eller andre fag på serviceassistentuddannelsen.
Er du nysgerrig på hvordan det er at undervise på serviceassistent uddannelsen?
Kom forbi og hør mere om jobbet, og eventuelt overvær en dag med undervisning, for at se om dette ville være noget for dig. Ring til Uddannelsesleder Robert Zezulka på tlf. 6190 2378 eller send en mail til rz@unord.dk, og aftal et tidspunkt til en kop kaffe og en rundvisning på skolen. Du kan nederst på siden se, hvad vores elever skal lære på serviceassistentuddannelsen.
Læs mere om U/NORD på www.unord.dk eller besøg vores facebookside www.facebook.com/unord.dk.
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter vilkårene for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler og skolehjem. Lønnen bliver fastsat efter principperne for Ny Løn. Udover din faste månedlige løn betaler vi 18 pct. ind til din pension hver måned
Der er tale om en fast stilling på 32 timer pr. uge med betalt frokostpause. Arbejdsstedet er på Milnersvej 48, 3400 Hillerød.
Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan fremvise en ren børneattest.
U/NORD understøtter et sundt og sikkert arbejdsmiljø og undervisningsmiljø og har derfor røgfri skole- og arbejdstid.
Ansøgning:
Stillingen søges via link i denne annonce, senest d. 23. februar 2023. Der vil blive holdt samtaler i uge 9
U/NORD ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
U/NORD - Milnersvej , Milnersvej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979362