Vågen nattevagt til lille bosted i hjertet af Hillerød – fri hver 2. uge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du som nattevagt og kan du holde et vågent øje med vores seks sen-hjerneskadede beboere? Vi har fået en ledig nattevagtsstilling i ulige uge på vores lille botilbud i hjertet af Hillerød – måske du er den rette?

En nattevagt har typisk følgende opgaver

Som nattevagt på vores lille botilbud, arbejder du imens beboerne sover. Din hovedopgave er at være der for husets seks senhjerneskadede beboere, hvis de har behov for hjælp i løbet af natten. Der kan være tale om tilsyn, plejeopgaver samt pædagogisk støtte.

Derudover er der en række rutineopgaver, som lettere rengøring, egenkontrol i køkkenet og andre systematiserede opgaver som skal løses fast om natten. Der dokumenteres skriftligt på hver nattevagt i forhold til beboerkontakt.

Bliv en del af vores lille familie

Du bliver en del af en lille gruppe kolleger, der med fagligt fokus skaber et trygt hjem for vores seks beboere, for hvem din funktion har stor betydning for deres trivsel og tryghed. Du bliver en del af en gruppe engagerede kolleger, som du arbejder sammen med i forhold til at dele observationer og refleksioner ved overleveringer, på personalemøder og til supervision. Få en lille rundvisning på Godthåbsvej ved at se vores video her.

Erfaring med lignende opgave er en fordel, men ikke en forudsætning.

Som nattevagt får du:

  • Løn efter overenskomst med FOA eller SL.
  • Sundhedsforsikring for dig og dine hjemmeboende børn
  • Betalt madordning
  • Supervision
  • Mulighed for efteruddannelse.  

Skriv en motiveret ansøgning til driftsdirektør Jakob Damsgård på job@godthaabsvej.dk, om hvorfor du ønsker jobbet og hvordan du ser dig selv i rollen som nattevagt på Godthåbsvej.

Yderligere info om stillingen på tlf 7023 0207. Vi vil gerne at du starter senest den 1. januar 2024, men vi kan sagtens aftale en hurtigere opstart hvis muligt. Samtaler foregår løbende. 

Følg med for en fremtidig jobmulighed

Er et nattevagts job ikke lige dig? Følg os på Facebook og hold øje med andre spændende stillinger i fremtiden eller her på vores hjemmeside.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Botilbuddet Godthåbsvej, Godthåbsvej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936917

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet