BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nordsjællands Hospital i Hillerød er et Akuthospital i planområde nord i Region Hovedstaden. Ortopædkirurgisk Afdeling varetager den ortopædkirurgiske behandling i hele Planområde Nord og omfatter traumatologi, alloplastikkirurgi, håndkirurgi, børneortopædi, fod/ankel kirurgi, idrætskirurgi og skulder/albue kirurgi hos såvel børn som voksne.
Afdelingen har aktuelt brug for en vikar for afdelingslæge med funktion i både traumatologien og i skulderkirurgien.
Lægen vil udover varetagelse af den akutte ortopædkirurgi og alment afdelingsarbejde blive tilknyttet afdelingens fagområde indenfor skulder-/albuekirurgien, hvor lægen vil indgå i teamsamarbejde med de speciallæger der varetager fagområdet. Alt efter kompetencer vil lægen således indgå i både ambulant udredning og operativ behandling.
Hospitalet har en stor Akutmodtagelse, som modtager områdets traumer – fraset de som kører direkte til Traumecenteret på Rigshospitalet. Ansøgeren skal derfor kunne varetage håndtering af traumepatienter og udføre de forskellige akutte ortopædkirurgiske operationer som hører til denne opgave. I det daglige arbejde udføres tillige almindeligt ambulatorie- og afdelingsarbejde.
Ansøgeren skal være bredt funderet i akut ortopædkirurgi, men vil få mulighed for at udvikle interesseområde indenfor skulder-/albuekirurgien.
Afdelingen prioriterer den lægelige videreuddannelse højt. Det vil derfor være en fordel, hvis ansøgeren har interesse i og erfaring med uddannelse af yngre læger.
Stillingen som vikar i 1 år for afdelingslæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, er ledig til besættelse pr. 1. april 2024 eller efter aftale. Ansøgeren skal på ansættelsestidspunktet være speciallæge i ortopædisk kirurgi.
Stillingen er forbundet med bagvagt i Hillerød. Vagten er med fast tjeneste efterfulgt af rådighed fra bolig.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Cheflæge Simon Serbian telefon 48 29 67 79 / e-mail simon.serbian@regionh.dk.
Der søges via nedenstående link, ansøgning vedlægges kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitæ.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981546